1860-07-03

Til Hr. Landskabsmaler Skovgaard.

Den 9. Juli

Min meget kjære Mand! Nu ved jeg ikke hvorhen jeg skal sende mit Brev, men jeg tænker det er rettest at lægge det i et Brev til Lympe, og lade hende besørge det videre; dit næste haaber jeg da bliver fra Kjøbenhavn, eller idetmindste det næstnæste. Du fik nok ikke nogen god Aften i gaar, som Du havde haabet, idetmindste var den styg her. Jeg var om Formiddagen hos Lene og da var det umaadeligt varmt, saa jeg tog Hjem igjen inden Middag for at komme i Vandet,, Joakim havde kun været én Gang i med Christian, da det siden har været saa koldt, derfor tog jeg ham med igaar, men det gik temmelig sørgeligt; Niels var med, fordi jeg jo maatte have Md Olsen med, og, da han saa mig nede i Vandet stak han i at brøle, saa begyndte Joakim ogsaa, og, da han nu eengang var klædt af, maatte jeg med Magt dyppe ham en lille Smule.

Jeg kan nok forstaa, at Du maa opgive Jyllandsreisen men saaa maae Du endeligt snart skrive derover;

-2-

husk paa hvor nydeligt de har været.

Du veed nok, at jeg ser en heel Del op til Dig, saa kan jeg ikke rigtig forstaae Dit Mismod, men det er vel en af disse naturlige, periodiske Fornemmelser, som ethvert Menneske maa være underkastet, fordi alle er saa langt fra Fuldkommenheden; og jeg antager at den allerede er forgaaet, [ overstreget: og ] saa Du igjen er ved det friske Mod, som Du dog Gud ske lov! for det meste har; og saa bliver dine Billeder ogsaa saa gode, at de glæder andre og ogsaa nok i Tiden vil beholde deres Værd; for jeg er vis paa, at Du bruger Dit Pund i den Henseende som Du skal, og om ogsaa det havde været fornødelige at have modtaget endnu nogle Pund, for at kunde udrette endnu mere, saa er det dog Allied en stor Velsignelse, at have faaet et bestemt Vink om, hvad man skal foretage sig i Verdenen.

Jeg her endnu ikke hørt fra Betty saa jeg ved ikke hvad Dag vi reiser, men jeg havde tænkt mig engang

-3-

sidste i næste Uge; nu vil jeg skrive igjen til Betty, og saa vil jeg tillige sige, at jeg vil tage lige til hende, jeg tør ikke udsætte lille Niels for den bestandige Forandring af Opholdssted og Levemaade; nu tror jeg nok det er ved at blive bedre, men det var jo meget slemt, om han blev rigtig syg; han er saa morsom, men saa heftig, saa han smider sig selv og hvad han har i Haanden hen ad Gulvet naar noget gaar ham imod.

Joakim er saa rask saa det er en Lyst at se, og saa kjærlig og sød, (undtagen sommetider) igaar aftes da han var kommet i Seng, sagde han “Moder vil Du gjøre mig en Tjeneste” , og da jeg spurgte ham hvad det var for en ” at kjæle lidt for mig ” og saa kyssede han mig og sagde meed et Udtryk, som jeg aldrig har hørt magen til ” mn søde moder”. Gid du havde hørt det. Ja! gid vi snart havde Dig; jeg øver Niels hver Dag i at kjæle for Fader men han er en lille frygtelig Én, i gaar vilde han ikke for der var noget han vilde have fat i, da jeg lovede ham det naar han havde kjælet for mig; skyndte han sig at lægge Kinden mod mit Øie og fik i en Fart sagt” Aa” saa gesvindt gik det saa

| jeg neppe vidste af det før han igjen var færdig. Din G.|