1880-11-25

Mappe 41 nr 5
Paris 25 Nov. 1880

Kære Cathrine! Fra Venus fra Melos, som jeg omtalte i Fasters brev, gik vi gennem sale med græske statuer op til malerierne, hvor vi snart landede i salle carré, hvor jeg for første gang var i selskab med Raphael, Titian, Coregio og hvem ved hvad. Vi gik videre og en stor sal med noget gammeldags stads traf vi Amor Hansen, det var et heldigt møde, han lagde sine malerting til side ( han maler nemlig på et billede fra salene der oppe) og viste os omkring mellem herlighederne, åååe Rembrandts slagtede okse, nogle portaiter af Titian, par exemple det som kaldes ”manden med handsken;” og mange ting som er bedre at omtale når jeg er bedre kendt med dem. Da vi havde set os trætte og sultne, gik vi sammen til crêmerie du Louvre, der fik vi en god og forholdsvis billig frokost, det er et sted for os. Nå tilbage til Louvre for at gøre os bekendte med de franske malerier. For at komme til dem måtte vi gennem en afdeling med en masse skibsmodeller
-2-
og kinesiske ting, som alt var meget morsomt, men det var malerierne, ja der var to af Rosseau, den ene voila, underligt componeret, ikke meget natur, måske dog jeg bliver lidt vant til den, nous verrons, gulig flimrende luft, dybe grønne forgrundstræer, (ikke så meget dybe dog) for resten med et vist rødligt skær over det hele; der var også to Delarocher, hvoraf kong Edvards sønner interesserede mig meget. Men vi måtte benytte vores vejviser og derfor pilede vi til Luxembourgh, der så jeg Hannoteaux´s frøer, men derom nærmere til Niels, der var jo også Coreau eller hvordan det nu staves, de andre navne er nok også gale, og Deaubigny, men hans vinhøst som la Cour har bedt mig se på må jeg betragte nærmere, ikke fordet, den hænger såmænd nær nok på øjnene, man kan slet ikek få afstand til at betragte den i, og det trænger den til ligesåmeget som til bedre lys. En ting tror jeg at have opfattet her,
-3-
og det er at Franskmændene maler ikke aldeles som jeg havde tænkt mig, de ligner mere de gamle Italienere og Hollændere end jeg havde troet. Fra Luxembourgh tog Amor og jeg med omnibus til place de Clichy, Kabell kunde ikke mere, der ventede vi lidt og mødtes så med Frk. Holten og Frk. S [?], de kom fra atelieret, med dem til farvehandleren, (farverne her er billigere end jeg havde troet) og så en munter tur hjem. Spise til middag på et crêmeri, hvor der hver dag kommer et par danske,f.ex. amor og Dorph Petersen, som jeg også kender fra Danmark, og så hjem at skrive. Medens jeg husker det vil jeg bede Dig bed Niels spørge hos Hvidt på Købmagergade hvor de rigtig gode pensler fås i Paris (jeg trode de var nemmere at finde her, men det er så langt fra) og så er han nok så god at skrive det til mig, men han må ikke tage fejl, det er dem de mørke i enderne af hårerne. Nu ( den 26ende) begynder jeg at blive indfødt, ikke med hensyn til sproget, for desværre (er jeg lige ved at sige) man behøver kun at kunne grumme lidt for at klare det nødvendige er tillængst, det vil sige man skal jo så helst, som vi har det, have nogle danske som er gamle
-4-
hernede, til at rådføre sig med. Vi har i dag købt en petit pôele (kakkelovn) for 12 franc, den står netop nu og debutere, den lille kasserole som Kabell vil lave cocolade i om morgenen, står ovenpå, det er omsider begyndt at dampe fra den, men når mon den begynder at koge ( ja dette er kun et forsøg med rent vand somvi gjør denne aften) . I Louvre er der den mest udmærkede asyriske bronse løve, en tra kvarter lang, den er dejlig. Jeg begyndte at tegne lidt efter den i dag, for nu har jeg tilladelse til at tegne og male så galt jeg vil deroppe. Der hvor jeg spiser min middagsmad er der en stor angorakat og en lille spinkel hundehvalp, eller måske snarer ung hund, de er morsomme når de leger, katten er gnaven og vil altid op på stolene for at få fred, men den bliver jo velvilligt hjulpet ned igen, og så besørger hunden resten. Min adresse er jo, 58 Rue Jacob, Paris . Henad jul flytter vi måske, lad mig snart høre lidt hjemmefra, Kabell beder hilse så meget, hils nu alle, Din Kim …..
Kabell var begyndt på et brev til frøken brun, men han var dårlig disponeret, siger han.