1883-02-10

Roma 1883-10-02
Kjære Niels og Kabell!
Jeg skriver til Eder begger for at at I begge skal sende|mig| Eders mening om følgene sag. Her nede taler flere navnlig Zahrtmann om at de udenfor akademiet stående kunstnere bør holde en separat forårsudstilling udenfor Charlottenborg, for at drive endyderligere på deres sag. Hjemme har der så vidt jeg ved været tale om det samme, om offentlig eller i stilhed ved jeg ikke. Min mening om det er denne ”Ihvorvel jeg tror vor sag er den rette, vil jeg dog ikke gjøre alt for at tvinge den igennem, jeg har sagt min mening ved at give mit navn, men lade hensigten billige ethvert middel, vel jeg ikke. Særlig da det synes som om vor sag skal gribe ind i det polittiske, vil jeg ikke |være med at| drive den i den grad frem, som[overstreget: tilfældet] vil blive, om de unge holdt en udstilling for dem selv. Altså, hvor jeg ikke bliver overbevist om at denne min mening er gal, og det tror jeg ikke, udstiller jeg enten ikke, eller og sammen med medlemmerne. Viggo mening er indtilvidere omtrent den samme som min. Om den skandinaviske udstilling er her jo ingen tale, den er naturligvis alle med på. Viggo siger jeg må tilføje, at tanken med udstillingen skulle være at ilustrere, at de unge mindst sidder inde med lige ●2● så megen dygtighed som de ældre, så de har ret til at tale med. Viggo beder mig end yderligere tilføje at han fandt det underligt at jeg tilføjede at han havde tilføjet, han mente jeg ligeså godt selv kunde have tilføjet, og tilføjer han at nu var det som om han mente at han sad inde med så uhyre dygtighed, men nu vil jeg ikke tilføje flere af den slags tilføjelser, men kun tilføje, at jeg tror det er bedst ikke at tale til La Cour om noget af alt dette. For resten er jo Kabell nødt til at udstille sit konkursarbejde på Charlottenborg, om han ønsker præmien, og hvis Viggo vil have stipendiet fornyet er han næsten også nødt til det.