Skovgaard
1862-08-27
Sender
Georgia Skovgaard
Recipient
P.C. Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Den 27de August 1862
Min søde, kjære Allerbedste Mand!
Du seer vel Fædrelandet, og Du har vel deraf seet den store Sorg, som vi alle have, at Bosen virkelig er død, jeg maa sige saa tit til mig selv virkelig for jeg synes bestandig jeg maae vaagne af den fæle Drøm; men tværtimod vaagner jeg hver Dag paany til den, igaar blev han begravet. Alt hvad det egentlig kommer an paa er saa godt som muligt paa Møllen, Meta er saa sød og rolig og stor i sin Sorg, og hans Død var midt i Vildelse og Uro dog saa deilig og trøstende for dem. Jeg har talt en Dag lidt med Suse, det er tungt, tungt ogsaa for hende. Hun fortalte, at der havde været deilige
Glimt hele Tiden igjennem, selv naar han talede vildt, kunde det være saa smukt og godt, saadan havde han eengang sagt til hende, at den Gamle havde været hos ham og sagt, at nu var der et Kald ledigt, som han skulde søge og det var Guds Himmerige, og nu skulde han spørge Meta, om hun vel havde noget imod at han søgte det, og da Meta om Dagen kom ●2● derind spurgte han hende igjen om de saa skulde søge det Kald. Den sidste Nat havde været frygtelig med Vildelse og Uro eller Dødskamp i flere Timer, men saa var han falden i en rolig Søvn eller Døs, og noget før han døde, slog han Øjnene op og sagde tydeligt og klart Troesbekjendelsen, og lidt efter slog han igjen Øjnene op, han saae da ikke paa nogen, men der var et deiligt, strålende Udtryk i dem, og saa døde han ganske stille.-
Dronningen giver Meta Fribolig og 400 rd. om Aaret, det er meget for eet Menneske at give, men saa har kun 60rd i Enkekassen, og saa hvad hans Brødre vil give hende. Hun har været meget hos ham og været mærkværdig stærk, gid hun nu kunde blive ved at holde sig noget oppe.
Det var saa det, som mest ligger paa Hjertet, og som jeg ogsaa tænkte, Du længtes efter at høre. Men Du længes vist idet hele taget efter Brev,●3● for det er jo en forskrækkelig Tid, Du faaer vente, Din Stakkel. Tak for Dit eget lille Brev, men Du maa dog helst fortælle lidt af hvad Du seer, for det kan jo være meget glædeligt at høre, at I seer saa meget, at Du ikke veed hvor Du skal Tage fat derpaa, men endnu glædeligere var det dog at høre lidt derom.
Ja, jeg sidder, hvor Du forlod mig og har det i alle Maader som dengang, saa mig er der ikke noget at skrive om, men Drengene vil Du vel høre lidt om. De er flinke undtagen til Læsningen, det falder dem meget tungt, de har begge to været i Vandet, Joakim od mig Ro have, saa nu gaaer Petra med dem i de lave Huse, hvor de kan bunde; Joakim kommer hver gang og fortæller mig om sine Bedrifter, hvordan han hænger i Touget, ligger paa Ryggen og tager 12 Dukkerter o.s.v. han blev meget henrykt, da jeg igår sagde, at jeg kunde fylde et helt Brev derom til Fader. Niels vilde endeligt med og saa lod jeg ham da prøve det.●4● Den første Gang gik det godt, anden Gang græd han, men vilde dog med igjen tredje Gang og da var han ganske flink igjen; det er ikke saa daarligt af dem, da de gaaer ene i, og hun kun staae paa Trappen.
Det gaar fremad med Victor han kan taale Styrtebadene. Han har været her henne een Gang.
Luise kom her Søndag Aften, hun er en sød stille Én at have om sig; Her kommer Mange, som jeg alle skal hilse Dig fra. De nærmeste veed Du hvem er, saae for resten Jonna og Rikke, som var her igaar
Endelig kigger da nu en gammel Stokrose frem, hidindtil har jeg kun seet røde, men de har og er været pragtfulde. Poul pusler lidt om her om Aftenen. Faster siger her er en del Ukrudt, det skader ikke, men seer ikke pænt ud, skal jeg lade luge? Jeg har ikke hørt fra Titus, men nu sender jeg et Brev med det samme til ham, som Du saa kan besørge. Naa, det er sandt, paa Onsdag den 3de September skal Fanny Schouw have Bryllup, tænk i Petri Kirke, jeg er ved at skamme mig paa deres Vegne.
Mange, mange Kys til Dig og Hilsen til
de Andre
Din G