1880-10-17

Mappe 41 nr 4
Østrøø 17 Oktober 1880

Kære Cathrine!
Så vidt jeg husker er et Dig det nærmest tilkomne at få brev fra mig, voila! Soffi havde for nogen tid siden en gnaven græde periode, nu er hun solskin igen, hun har fået et par katteskinds gamacher, egentlig skal de jo vende det lodne indad, men da det endnu ikke r så koldt, kunne Tante ikke modstå at lave dem til at bruge med begge sider udad ( ikke på en gang) for at hun i denne tid kunne nyde synet af disse tykke lodne stolper. En ting jeg ikke må glemme at fortælle, er, at når Soffi vil bæres, og det vil hun tit, så siger hun til Tante ” Mamma bær” og når det ikke hjælper, siger hun 2 Mamma bær lidt”, det hjælper altid. Forresten er der intet nyt med hensyn til hende, ikke engang en tand, kun bliver hendes gamle dygtigheder udført endnu dygtigere, f.eks. hun siger ikke længere Him
-2-
men Kim. Det var dog rædsomt med Const. Hansens auktion, jo de er velsagtens lidt forknytte i det, men det var også rædsomt. Jeg har det forskrækkeligt dårligt i denne tid, men det er bedst jeg tegner hvor smerterne sidder, det er tydeligst.
Du ser at min højre side er temlig god, men da der tilmed er kommet et hår ind i det venstre øje, kan Du vide, hvordan jeg har det. Hurraaa, og så har jeg endda alt i alt fro hele tiden her opppe tabt omtrent ¾ pund. Jeg går åbenbart min ende i møde, dog har jeg endnu kraft til at råbe et svagt Vive Niels som slap for nørre fælled. Men han kan rigtignok slikke sig om munden efter snepper, de smager godt , vi har skudt 15, deraf jeg 2, hm, det er såmænd al ære værd, da det var det bare slumpetræf at jeg fik dem. Men en [?dylpa] og en skovdue har jeg leveret, og onkel en gråandrik og (to pibeænder til forvalteren) Du har vel hørt om
-3-
min hare, nåda. Om en time skal vi have te dansant med kolde snepper, på grund af, at Hansen igen skal til knald, hun græder forresten trøstig i denne tid, for Rasmussen skal jo væk, Onkel påstår at kartoflerne bliver vandet deraf, og brødet klægt, jeg tror det neppe bogstaveligt, men indirekte, kan hænde, og Onkel har nu ret i, at hun ser noget klægt ud, hun selv. Den 19 de. I dag var det en morsom jagtdag, i morges fik Onkel en sneppe, og i eftermiddags en høg, som vi begge skød til (en temlig stor høg), så bussede jeg et svupskud til en hare, og lidt efter fik jeg min tredje sneppe, ved Humsjøen bussede Onkel til to Dylpaer, og Glorry rejste et par gråandrikker som vi måske kunde have haft, men vi trode ikke der var nogets, og stod og sludrede. Det er sandt, nu er jeg helt karl igen, med undtagelse af trykket på benet som ikke vil gå over, men snepperne forleden til te dansant smagte ikke, jeg kunde knap overkomme ¼. Jeg rejser vist herfra lørdag den 23 eller søndag den 24ende, hvis jeg ikke får den
-4-
kasse Niels nok ved, så er Niels et J, for der har virkelig været tid nok. Du er måske så god at underrette Niels om min påtænkte afrejse, og mulig ankomst søndag eller derefter. Lev nnu vel og hils så mange gange til højre og venstre, jeg skal hilse fra Tante, fra Onkel, fra Fru Schindel og Soffi, for da vi i anledning af hilsnerne spurgte hende hvad [?] siger, sagde hun [?] og det er jo tydeligt, at det betyder de venligste hilsener omfavnelser kys og hvad ved jeg.
Din Kim
Ja brevet er ikke så pænt skrevet som det kunde være, men udskriften på konvolutten går dog an, se på den du og vær glad. Det var også en stridig pen.