Skovgaard
1890-06-05
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
Susette Cathrine Holten
Transcription
Mappe 43 brev 31
Til Frøken Skovgaard
Ad. Fru von der Lippe Konow
Leikvol
Ullensvang
Hardanger, Norge
Rosenvænget 5 Juni 1890
Kjære Cathrine!
Vi lever i denne tid med stræv for at komme til Sverig alle sammen. Vi har i sinde at tage derop på onsdag den elfte, vil Gud så kommer vi der også. Det er egentlig Agnete som stræve, for mit stræv er i grunden så vidt fremskredent , så jeg ikke har så travlt, desmere længes jeg, jeg synes vi nærmer os den længste dag med så stærke skridt, og jeg har endnu ikke fået begyndt på sommerarbejdet. Forleden kom Boel hjem fra hospitalet, hun fik jo difteritis til pinse. Men nu ligger Gamle Boel på hospitalet af samme syge. Vi har haft en overgang med uroligt og koldt vejr, nu er det igen varmt og i dag Grundlovsdag er fælleden fuld af folk, smækfuld. Niels rejste 2den juni , endnu har jeg ikke hørt fra ham. Jeg vænter at komme til Norge i september og håber også på at nå til Leikvold, men det skal ellers nærmest være en tur til Skredvig. Agnete hilse mange gange både Dig og Fru Konow, Peter gjør det samme og har ingen flammer haft siden hende.
Hils hende fra mig Din broder Joakim