Skovgaard
1900-10-30
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
Agnete Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 55 brev nr. 15
Fru Agnete Skovgaard
Rosenvængets Hovedvej 27
København Ø
(Copenhague)
Danimarca
Kjære A! Jeg har vist lavet en slem frikedelle, (det er vort ord om sådant) jeg er bange dine breve går til Pompei, for her har jeg ingen nye fået, men nu har jeg skrevet til Pompei om at få dem sendt. Nu har jeg skrevet til Nielses fødselsdag, det kommer vist lidt bagefter. Jeg lå til kl. 9 idag og tog havresuppe, da jeg havde forkølelsesfornemmelser fra iaftes. Derfor endte jeg dagen med en sabajare (æggesnaps). Jeg har fået mere lyst til at male lidt i det frie, end efter model, for vejret er nu så godt, og lidt tramontana. I går så vi det aldobrandinske bryllup i Vatikanets bibliotek, i mange måder dejligt antikt maleri fra Titi bade. Du kender det sikkert, jeg har aldrig set det før. Jeg drikker ellers morgenkaffe på kgl. mælkeri, men det er vist for kraftigt for de andre, Rud. går der næppe mere. Hvor er mine ungersvende dog forskellige, Larsen så langsom og rolig og ser kun ligeud, at han ikke er bleven kørt over mange gange, og at han klarer sig så godt og er så påståelig, når han har sagt, bestilt noget på italiensk, så har det sin rigtighed, selv om opvarteren har forstået noget helt andet. Han ved aldrig, hvad der er bleven talt om, han er sjov, når der går en prås op for ham. Mielcke er væk i aldorandinsk bryllup, og talte i dag om at komme herned engang endnu, og så kopiere det fuld størelse. Hils alle og lev vel, Din mand.
30/10/1900
|Nu venter jeg en hoben breve på engang|

