Menu

People

Niels Dael

Niels Dael (20. juni 1857 i Bjergby ved Hjørring – 15. august 1951) var en dansk frimenighedspræst og højskolemand.

Niels Dael var bondesøn fra Vendsyssel. Han tog aldrig en formel uddannelse, men var på ophold på Askov Højskole i fem år, hvor han blev præget af det grundtvigianske højskolemiljø, bl.a. Ludvig Schrøder og Jakob Knudsen, og bedrev frie studier ved Københavns Universitet. 1886 blev han ordineret som præst i frimenigheden på Mors, hvorefter han sammen med sin hustru Martine tog til Sydamerika, hvor han med base i Tandil, Argentina var præst for danskerne i denne verdensdel. Ved sin hjemkomst 1897 blev han præst for frimenigheden i Høve, hvilket han var indtil 1942.[1] Samtidig var han frimeningshedspræst fra 1904 for den da oprettede fri­menighed i Havrebjerg og fra 1909 for den da oprettede frimenighed på Frederiksborg Højskole og 1921-25 for en i 1921 op­rettet frimenighed i Roskilde). Det var Niels Dael, som i 1940 foretog ordinationen af Danmarks første kvindelige frimenighedspræst, Maren Sørensen.

Facts

1857-1951

Højskolemand, Præst

Dansk