Skovgaard
1847-12-02
Sender
Hanne Westengaard
Recipient
P.C. Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 15 nr.15
Løverdag den 11te December 1847
Tillader De ikke nok kjære Skovgaard! At jeg sender Dem ogsaa en skriftlig Tak for al den godhed jeg altid, men især i den sidste Tid i Hovedstaden, modtog saa rigelig beviser paa, Deres venskab er mig dyrebart og det forekommer mig i det Øjeblik jeg har skrevet dette, næsten for indbildsk, dog jeg maa jo nok i Erindringen kalde en saa stor Godhed og gjensidig Udveksling af Tanker Venskab. Jeg lever Lykkelig i Tanken om mine kjære Fraværende og Gud være lovet ogsaa for det meste lykkelig i det nærværende, om ikke altid til den Grund, som jeg synes det burde være Tilfældet. Alle her, især den velsignede Broder, er jo ogsaa usigelig gode imod mig og jeg er saa lykkelig ved lidet at kunne være Meget [noget] for de forskjellige Parter her! Det er vist langt fra hvad det skulle være! Lauritz er saa nøjsom, næsten alt for let for hans Omgivelser at tilfredsstille. Undskyld [at] min Sætning blev lidt tydsk, det kommer vist af at jeg læser af [?Rudelbach] For min Broder og det er et sprog fuldt af Germanisioner. Jeg begynder min Dag med at læse med Louis og undertiden med at læse for min Broder, for det meste religjøse Ting eller i den Retning. Mine Øjne er ikke gode, det generer lidt ved læsningen. Jeg var igaar et Øjeblik hos Grosserer Moses, hvor jeg saa nogle hollandske Billeder! Det var en stor Glæde, men Tiden var kun kort. Hvor Grundtvig forstaar ogsaa at tiltale barnehjertet
-2-
det ser jeg naar Louiz skal lære G. Psalmer, da er det med Liv og Lyst og langt fra saaledes med de, som han ikke kan gaa ind paa. Det var en deilig Sang af Svend G. havde skrevet til Møller. Georgia har været saa god at sende mig den. Igaar lille Lympas Fødselsdag tænkte jeg paa, hvorledes arrangementet var gjort da det var Fredag, maaske ere de hos den kjære [?Søren] Freund i aften, i stedet for som sædvanlig om formiddagen. Jeg længes ret efter at høre fra Dem, kjære Skovgaard! Faaer jeg ikke nok nogle Linier ved Juletid? Denne post bliver jo lidt vemodig her i Huset, Minderne er saa stærke for den gode Broder fra i fjor, da var baade Moder [Kone] og Datter til stor Glæde for ham. S.M var her i Julen, det er ikke rimeligt at gamle Madam Høyen oplever denne Post dog ingen kan jo vide det.-
Gud give jeg altid maa høre godt fra mine kjære i Hovedstaden! Hvorledes gaar det Høyen paa Museet, begynder han forelæsninger efter regler pa Akadamiet?Jeg længes ofte meget efter Gitte, Høyen og dem,[ som] jeg altid tænker mig i Forbindelse med det kjære Helsingør. Tirsdag eller Onsdag forestiller jeg mig ofte, at De og Lundbye vil være i nr. 15 og ønsker vel at komme og deltage i det Samliv. Torsdagen er det saa deiligt har jeg bestemt med at finde mine Venner, ikke at tale om Løverdagen! Hils dag alle de kjære, som der forsamlede er.
Hils ogsaa hos Grundtvigs hvis de interesserer dem for en hilsen fra deres hengivne Hanne Westengaard

