1849-07-19

Til Frøken G. Schouw
i Botanisk Have i
Kjøbenhavn
|Betalt|
Wognserup Thorsdag d 19? juli 1849.

Idag faaer Du kun et par Ord min egen G! for jeg skal op og male igjen, jeg har uhyre travlt. Jeg vilde gjærne, om det var muligt, tage fra Holbæk med Dagposten paa Løverdag, nødig vilde jeg blive til Tirsdag, men mit Billede commanderer mig, det forstaaer sig, jeg havde da endelig ogsaa Lov til at kjøre i Extrapost; nu faaer vi at see, jeg kan ikke melde noget bestemtere. Jeg bilder mig ind at det gaar ret godt med mit Billede, men jeg kan vel næppe selv dømme om det, jeg har for ofte ladet mig narre, jeg længes efter at Høyen skal see det, og efter selv at see det i Kbh:, og efter at Du skal see det. Behandlingsmaaden er ganske sikkert friere og sikkere end ellers, men om der kommer Enhed og Ro deri, det ved jeg ikke tilfulde. Jeg vil haabe det, ialtfald jeg gjør det ikke ganske færdig herude.
Tak for dit Brev, Du min egen velsignede G! Det var blot skade at Du endnu ikke havde
●2●
faaet mit andet Brev, jeg gad gjerne havt det et par Ord derpaa, ikke fordi der vel egentlig var noget at svare paa, jeg husker nu ikke hvad jeg skrev, men naar man har sagt noget ønsker man dog gjerne at vide hvorledes det er hørt, desuden, saa var jeg selv mere fornøiet dermed end med det lille Fru Høyen fik med, som jeg egentlig var utilfreds med, det var vist noget Vrøvl?
Du var saa god at svare paa det som om det var noget fornuftigt, jeg sendte det kun med, fordi jeg vidste, det ville være Dig en Glæde, blot at faa nogle Ord fra mig; Jeg var træt og mat da jeg skrev det. Det var en drøvtygger paa den Stemning vi nylig havde været i.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige om Vaabentilstanden, jeg forstaar mig ikke derpaa, men den Efterretning glæder mig ikke, der er noget [?] nedtrykkende deri, at skulle give, om end kun lidt bort af sin Ret, at skulle knægtes af Kjæltringer, men endnu
●3●
værre, at skulle se Sandheden vige for Løgn, dog! Endnu er ikke andre, og ”Vorherre han er deres Mægler”.
Lev vel g! og hils Alle Du vel ved, fra Din egen
P. C. Skovgaard

Jeg længes efter Betty Jøgensens Brev, o! hvor jeg længes efter Dig og Eder Alle.