Ca. 1849

Mappe 3 nr. 14

Til

Hr. Landskabsmaler Skovgaard

Tirsdagmorgen

Jeg synes, min egen Ven! at det seer stykt ud ogsaa ved Dag, saa jeg vil ikke sige meer för Du har seet det. Da Du dog gaaer ud iformiddag, kan Du vel nok see ind til mig, saa kan Du komme sidst til mig, for jeg vilde saa gjærne see hen til Rikke; hvis Du synes det er tilpas saa skal jeg være hjemme kl. 2; eller tidligere hvis Du ønsker det. Nu kan Du give Budet Svar.

Veed Du hvad der ogsaa støder mig saa meget, det er, at Du i Ansögningen

●2●

vil omtale, at Christian den 8de har givet Dig fri, eller hvad det nu er; Det kommer jo slet ikke Sagen ved, han er en aldeles ligegyldig Person, med [?samt] sin Naade. Helst maatte Du ingen Ansögning indgive, men hvis det er nödvendigt saa maatte dens Indhold simpelt nok være, at Du ikke kan male naar Du skal være Soldat, og saa maa Du selv vælge hvad Du helst vil, at Du skal gjöre. Men det er vist en reent forkert Anskuelse, og ganske det Modsatte af ydmyg, Du skal heller ikke

●3●

bryde Dig om det, men gjöre hvad Höyen anseer for Ret; jeg kunde blodt ikke lade være at sige Dig hvad der nu gik mig rundt i Hovedet.

Tak for igaar og Tak for Alt, Du kjære velsignede Menneske.

Din g