1867-08-06

Mappe 4 brev nr. 36

Den 6.te August 1867

Min kjære Mand!

Jeg kan ikke blive klog paa jeres Dampskib., jeg troede saa vist at Du fik mit Brev Thirsdag, og saa kom det først Onsdag, da jeg troede der ingen Dampskib gik; for en Sikkerheds Skyld vil jeg sende Brevet afsted i morgen, saa er det da ikke min Skyld, om Du maa vente.

Det er Aften og jeg er træt, for jeg har gaaet Ærinder hele Formiddagen, og jeg vil ligesaa godt strax bekjende, at jeg har begaaet noget ganske forskrækkeligt, naar man betænker, at jeg handler paa egen Haand, jeg har virkelig kjøbt sort Silketøi til en Kjole, Du maa endelig ikke være vred derfor, saa skal jeg heller ej tænke som saa, at naar jeg selv ved at vente paa at vi faar Raad dertil, saa fik jeg den vist aldrig, saa jeg kunde ligesaagodt gjøre det uden Raad. Jeg sparede da 9 rd. for N. Bach havde sagt 40 r, ville den koste, og det blev 31 rd, saa kan det jo nok gaa an, ikke sandt? Nu kan

-2-

du forære mig den til min Fødsdag.

Naa min egen søde Mand! hvor jeg glæder mig ved Udsigten til at faae Dig hjem, men nu er Veiret uroligt, bare det ikke finder Dig alt for galt, Du skriver da, hvad Dag du kommer? Jeg har tænkt paa, at jeg kan bestille Nikolajsen til at hente Dig, saa kan jeg selv sætte mig i Vognen, saa kan vi sees meget før. Jeg glæder mig!

Der er kun én Ting, som er hygeligt, naar Du er borte, det er Morgenen; for nu er vi alle færdige i rette Tid og faaer sunget og spist uden at jage; kan det ikke være andet faaer vi synge uden Dig, og det bliver da deiligt at vide Dig liggende, drømmende og sove.

Jeg skal hilse Dig fra Vermehren, han var her ieftermiddag. Han vilde gjerne have seet Dig, for i næste Uge tager han til Ringsted? Han skal male to Portraitter der, han og Familien har det ret godt.

-3-

Det er vel ikke naaet til Himmelbjerget, at Kirkegaard er blevet Minister, det vækker megen Forundring og vel ogsaa Glæde her i Byen. For Mortensen, maa det da i al fald være meget ubehageligt, saa vil Tiden vise, hvor ubehageligt for os, at den anden gik.

Nu hvor mine Tanker staaer stille. Jeg synes der var en hel Deel at fortælle, men jeg maa nok gaae i Seng. Saa god Nat da.

Lørdag.

I Thorsdags spiste vi hos Onkels, han var da kommet hjem og havde nogle pæne Smaating til Børnene; han havde lidt meget af Varme, og saa havde det været saa umaadeligt dyrt, men han var da fornøiet med sin Reise, det havde moret ham at see Storhed og Pragt o. s. v. Han havde været lidt syg et Par Dage, saa han havde egentlig kun havt 8 Dage i Paris, som jo var for lidt, men [B?] havde nok ikke Ro længere, men det var saasom ikke [?] Skyld, for han skrev hele Tiden ”bliv bare ikke for kort, Du maa ikke komme saa fort hjem”.

Vi seer nok ikke Faster i morgen, for er Veiret til det, vil de ud i Skoven,

-4-

og jeg er buden til Middag til Vinthers, den lille Pige skal i Kirke, men saa har hun lovet at komme her ordentligt paa Mandag.

Det er virkelig bedre med Grundtvig, men han skal endnu have Ro. Fenger har saa endnu det Haab, at han kommer til at prædike igjen, i det mindste en Gang imellem.

Jeg var igaar hos Meta. Hun har det endda ganske godt og kommer vist op hver anden Dag, hun bruger rigtig Vandkur, [?Meyer] seer at give hende saa meget at gjøre om Formiuddagen, saa hun ikke faaer Tid til at sove, det virker ogsaa for dem som en rigtig Løsning om Aftenen, det kommer jo an paa hvor længe det holder ud.

Jeg husker ikke om jeg har skrevet, at Læssøe er reist med Børn og det Hele, jeg skulde hilse fra ham.

Hils nu La Cour fra os. Nu er der vel mere stille i Pavillonen.

Jeg faaer da at vide, naar jeg ikke skal skrive mere.

Din G.