1867-08-31

Mappe 4 nr. 34 a

Den 31te August 1867

Min kjære Mand!

Saa kan Du ikke faae dette Brev førend paa vor Bryllupsdag; jeg havde dog troet, jeg skulde have faaet et foruden |skrevet| til den Dag, men saa kan jeg skrive paa selve Dagen, ikke sandt? Nu begynder jeg at glæde mig forskrækkeligt til at faae Dig hjem, aa! gid Du snart var færdig! men Veiret er jo nu igjen saa afvexlende, godt nok idetheletaget, men jeg er bange for, at det dog kniber for Dig Du lille Mand; skal Du da have saa grumme meget? Det er sandt,

Grosser le Mair havde spurgt Onkel Christian, om Du ikke tænker paa ham; bare Du havde fire Hænder.

Det er godt nok og sige, at jeg skal fortælle, men Politik maa Du have mig undskyldt i; vil Du have Fædrelandet over, saa skal jeg besørge det, men fortælle det er virkelig umuligt. Saa

|Du har vel faaet Pengene? jeg sendte dem til la Cour|

●2●

meget kan jeg sige, at der ikke |er| noget stort at glæde sig over. I Sønderjylland vælger de til Nationalforsamling eller hvad hedder det. Ja, Franskmændene! jeg saae eller hørte ikke noget til dem, men Folk var helt Tossede af Begejstring, og meget smukt var alt fra først til sidst. Jeg kan ikke huske naar jeg sidst skrev, det var vist i Søndags. Den Eftermiddag var Svend og Laura her; de

havde gjort en fornøielig Tour til Stokholm, hun har det ret godt, nu skal de ligge lidt paa Landet her i Nærheden.

Om Mandagen var Johan og Minna her, og det endte med en meget alvorlig Samtale, hvor vi saa begge sider blev varme, men jeg fik ikke sagt, hvad jeg vilde, jeg havde en Følelse af, at der var noget der maatte klart udtales, og derfor gik jeg ind til Minna om Onsdagen, men traf hende desværre ikke hjemme, saa nu døer det vel hen.

Om Thirsdagen var jeg om Morgenen henne paa Kirkegaarden med Meta, hun saae saa yndig ud, da hun sad paa Sengekanten med klæder paa, saa blev hun lagt ind i en Droske og vi kjørte ganske [?]

●3●

Meget vemodigt var det kan Du vel nok tænke. Om Eftermiddagen blev hun saa igjen lagt i en Vogn og flyttede saa ind; jeg havde faaet Nøgler og Tegn, saa hun kjørte ad Langelinie, men Tænk! lige som hun skulde afsted, samlede der sig en Taage saa tæt, at hun ikke kunde see spor af Strand, det var meget kjedeligt, men saa morede det hende at see Holmens Kanal og alt det der, som hun jo aldeles ikke kjendte. Her var tomt og uhyggeligt da hun var borte, men nu gjør det dog godt at komme i de gamle Folder igjen. Fru Grundtvig har kjøbt store Tuborg, Køsters og Høgsbroe skal boe i de smaa Huse, der hører til; endnu et halv Aar bliver Embedet staaende. I Onsdags fulgtes jeg først Kathrine til Selmers, det var E. Fødselsdag, K. glædede sig saa meget, at hun Thirsdag Eftermiddag sagde ”jeg maa skynde mig at faae sovet”. Derfra gik jeg til E.Hansens. Han er kommet hjem og har det akkurat som sædvanligt; lille Marie Magdalene laae af Gastrisk feber, (igaar hørte jeg af [?], at Lægen var betænkelig) Magdalene var overanstrengt, men saa velsignet

●4●

ud; jeg er meget bedrøvet for dem, nu har jeg skrevet til Kristiane om at lade mig lidt vide.

Derfra gik jeg saa som sagt til Johans, og saa til Lehmanns, hvor Molly havde bedet mig til Middag. Jeg havde det meget rart derude vi spadserede i Søndermarken, Veiret var deiligt, der var ikke Spor

af Tordenveir, men det er sandt, det maa have været da vi havde den stærke Taage her, da var der nok noget underligt i Luften.

Der var Studenter til Middag, jeg kan forstaae at det maa more dem at komme saadan stadigt til Lehmann, han var meget elskværdig; Maler Rosentand var der ogsaa, han har malet et Billede, den gamle Heiberg, der tager Afsked med Rabek og hans Kone udenfor Frederiksberg Slot ved Solnedgang, urolig Luft (mon Lehmann har bestilt den) uheldsvarslende som han sagde. Jeg syntes ellers nok om Billedet. Om Aftenen spaserede Nanny Elisabeth Boisen og jeg hjem; efter i tæt sluttet Række at have passeret den bælgmørke Have.

●5●

[Mappe 4 nr. 34 b]

Thorsdag Middag var vi ovre hos Lise, havde det meget hyggeligt og godt, i næste Uge kommer Onkel nok hjem, han lider forfærdeligt af Varme og lever frygtelig dyrt, men har da ogsaa moret sig ved hvad han seer. Faster er temmelig trykket af Anes Luner, man er nær ved at blive ond paa hende, naar man hører om alle hendes Urimeligheder, men der er Synd for hun har det værst selv, hun er en Stakkel man maa beklage og ønske at der maatte gaae noget op for hende.

Igaar var Faster her, det var den første ordentlige Dage jeg har havt hende; om Eftermiddagen kom de andre herover, Luise Johansen er hos dem og saa den unge Hr Johansen, naar han kommer fra Hobro, er det altid meget vitigere med ham end ellers, der bliver han feteret.

Jeg har været saa opofrende, kan jeg vist kalde det, at tilbyde Cruusberg at boe her, da jeg hørte han vilde en Tour til Kbh. (Du maa ikke sige det til Nogen, men jeg har fortrudt det) det

●6●

forekom mig nødvendigt at gjøre det, da vi talte sammen i Præstø; han kommer nu I morgen, uvist hvor længe, han pleier jo dog kun at blive nogle Dage og Elisabet kommer med.

Nu vil jeg slutte Brevet imorgen, naar Børnene faaer skrevet.

Søndag.

Fru Køster sagde idag, at nu er Grundtvig kommet saa vidt, at han selv føler han har været syg, saa der er en virkelig Bedring at glæde sig over. Jeg blev glad, men det stod saa levende for mig, at deri ogsaa kan være en Fristelse for os, saa vi glæder os for meget timeligt ved at faae ham tilbage, saa jeg kunde kun bede, i hvad der skeer, lad det være til Din Ære, Herre! Hvor vi dog, intet Øieblik kan undvære hans Hjælp!

Nu fik jeg Brev fra Magdalene; det er Gud være lovet! bedre med den lille Pige. Margrete Rode har faaet en Søn, men jeg veed ikke mere; det stod i M. Brev.

Til Din Fornøielse kan jeg lade Dig vide at Meta med megen Interesse læste Aalborgposten; men nu bliver den igjen miskjendt og misbrugt.

I Tanken omfavner jeg Dig mange Gange om Dagen, ogsaa paa Thirsdag.

Din G.