1896-01-14

Mappe 53-54

14 jan 1896

Min egen elskede kjære Mand

Jeg vilde bare skrive et Par Ord inden jeg gaar i seng, jeg sad i sporvognen og tænkte paa et Brev til Dig, men det er gaaet tabt for offentligheden da jeg har glemt det igen, jo, et husker jeg, at jeg vil bede Drengene tale med mig om Dig især naar de vil slaas vil jeg forsøge at faa dem til at snakke med mig om, hvor Du er kommen til og saadan noget. Du kjære Ven, tak for den dejlige Dag, ja, nu gaar jeg iseng.

15de Drengene kom i rette Tid i skole paa Trappen ned gav J.Th sig til at tude og jeg mærkede at Marie tog sig af det, og længe efter hørte jeg J.Ths stemme

|Grünfeld har ikke været her i dag, men drengen er flinkere|

-2-

og til sidst Gangdøren smække, saa fortalte M. mig at hun havde snakket for ham for at faa at vide hvad han græd for, han vilde ikke sige det, saa sagde hun det kunde maaske vente til han kom hjem fra skole med at sige hvad det var, nej det maatte ikke vente, men han sagde det ikke, endelig fik han at vide at hans støvler var ikke trukket helt paa, det var Sagen, og saa gik han fornøjet bort. Å jeg er saa glad og stor indvendig naar jeg tænker paa Dig, vi har haft det saa godt og skal faa det saa godt naar Du kommer til Foraaret. Jeg tog Valerian igaar aftes, da jeg var kommet i seng, og blev godt varm og isøvn, da jeg havde ligget

-3-

lidt men ikke saa længe vaagen.

Søde Ven nu fortsætter jeg i aften og haaber Du faar dette i Milano.

Nej det er Morgen endnu, Du kan maaske begribe at det værste for mig er, at jeg har samvittighedsskrupler over at jeg ikke er taget med Dig, jeg tænker paa hvad Tante Susette havde sagt om hun vilde sagt jeg skulde rejse med Dig, men saa tænker jeg paa de syv og Du vilde dog vist ikke have at jeg ikke skal rejse væk fra dem, jeg tror alligevel at hun vilde have sagt, at jeg skulde blive og passe dem. Nu vil jeg gøre mit Bedste herhjemme, jeg synes Morten Kristian er en hel del bedre i dag, han rejser sig over ende hver Gang han vaagner, han har ogsaa sovet roligt i nat

Nu kom den lille bluse til ham, den jeg har faaet strikket, og saa bestilte jeg en lille Trøje. Eline tegner en

-4-

”Egenis” som flyver end paa en Isbjørn men Isbjørnen er der ikke.

Jeg faar en ide som maaske ikke var saa piskende Gal, at jeg tog til Berlin og mødte Dig til Foraaret hvis jeg ellers har det godt og Børnene med, eller maaske er det yndigst at mødes herhjemme med Børnene, men det er dog altid at spekulere paa og jeg synes dog der var en mulighed for saadan noget, men nu vil jeg ønske Dig alt godt og god udbytte af alt. Du glemte en lille Theske med, kjøb en naar Du kommer til Athen og giv den til Nielses; (Du siger maaske ”penso io” ) et Skohorn skulde Du vel ogsaa havt med og et rent Lommetørklæde laa paa Kommoden foruden det snavsede, det har Du vist fejlagtigt faaet ud af Lommen. I dag gaar jeg over til Holtens.

|Jeg skal hilse Fader fra vores Drenge, og fra Caroline, Pigerne er søde. Vorherre bevare Dig.

Din Agnete|