People
Michael Neiiendam
Michael Neiiendam, 1895-1962, dansk præst og kirkehistoriker med dansk oplysningstid som speciale; søn af Nicolai Neiiendam. Han blev i 1934 Holmens provst og kgl. konfessionarius og var tillige en anerkendt universitetslærer, religionspædagog og pastoralteolog. Det alsidige forfatterskab er præget af hans liberalteologiske udgangspunkt og rummer bl.a. Frikirker og Sekter (1927), flere gange genudgivet og stadig et vigtigt værk.