1867-08-21

Til Hr Professor Skovgaard
Himmelbjerget over
Silkeborg

Den 21de August 1867

Ja! saa maa Du jo have lidt igjen idag, siden der nu kom Brev fra Dig, Du kjære lille Mand! men jeg maa dog sige, at det var da den aller usseligste Grund til ikke at skrive, at der kommer saa mange Fremmede, den tager jeg slet ikke imod, saa maa Du flytte et andet Sted hen, for er der ikke engang Ro til at skrive et Par Ord, saa er der ikke godt for Dig at være, da Du jo netop skal benytte Tiden godt.
kommer la Cour ikke tilbage? Jeg synes I to kunde have det godt sammen, naar I havde det i Ro og Stilhed.
Lille Mand! Du maa ikke hænge Dig for meget ved mig; det er jo rigtignok deiligt, at jeg kan være Dig en Medhjælp, at vi er hinanden en Medhjælp, men vi maa huske paa, at det er kun af Guds Naade det er saadan; han er vor egentlige
●2●
sande Hjælp, som aldrig kan glippe. Til Bønnen og Bekjendelsen er det Du og vi Alle skal tye hen i Sorg og Nød; Han, vor Frelser, først, og han alene; saadan maa det være, saa bliver alt andet os givet af Naade og Kjærlighed.
Jeg har havt det saa deiligt siden vi sidst var til Alters, jeg synes, jeg har været saa rig, saa jeg kan ikke andet end være let i Sindet og glad ved mit lykkelige Liv med Dig og mine kjære, velsignede Unger. Gud give mig Naade til, at det Tungsind, der undertiden trykker Dig, ikke maa fæste Rod i Din Sjæl, men maa svinde bort, som alt andet Ondt for Vor Herres Kjærligheds Sol, som jeg synes overalt straaler os om . Ja! naar vi i Vor Herres Jesu Navn lover at forsage Djævelen og Alt hans Væsen og alle hans Gjerninger,
●3●
saa maae vi ogsaa i indbefatte det deri for det er ikke fra Vor Herre, uden det skulde være for at Du ret tilbunds kan føle vor Svaghed og Skrøbelighed, og at vi intet kan af os selv, men maa modtage alt af Guds Naade for hans Søns, Vor Frelsers Skyld.
Ja! din fulde, stærke Syndsbevidsthed kan nok være os til Gavn.
I Jesu Navn! Fred med Dig!
Idag er det Boisens Dødsdag, Meta skal paa Kirkegaarden, Ak! hvor der er lagt meget paa hendes skuldre; kun Gud ved om vi skal komme til at bære saadan tunge Byrder, men saa vil han ogsaa styrke os dertil om det er os tjenligt; men lad os ikke selv skabe os Byrder, som ikke er til!
Du veed jo alt, hvad jeg har sagt, og har vist ogsaa selv sagt det, men jeg maa en dag sende Dig disse Ord, om de kan gjøre Dig godt, kommer jo an paa Gud; i hans Varetægt befaler jeg Dig og os alle.

Din G.