Menu

Skovgaard

1889-04-17

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 18 nr. 53

Frøken V. Skovgaard

Ad. Vekselmægler Aggersborg

Holmens Kanal

København

Danemarc

Athen 17 April 89

Kære Faster! Dennegang er det så længe siden jeg skrev til Dig, at jeg slet ikke tør prøve på at undskylde mig. Mange tak for Dit brev af 26nde Marts. Jeg kan ikke godt overkomme mere end et kort, men I skal Dog have at vide lidt om mig. Vi kom først i søndags fra Megara. Vi tager i morgen til Ægina, fredag tilbage. Lørdag til Nauplia og derfra til Korinth, Påskedag. Så til Olympia og tilbage til Athen. Tager så 3die mai til Sicilien og så til Neapel. Vi har ikke tid til at tage en tur igennem Pelopones for Engelsted haster til sit arbejde i Siena. Jeg kommer nok hjem en gang i sommer.

Onkel skal ikke købe en ny obligation, da jeg ikke har penge nok til at betale rejsen. Hils ham meget og tak ham. Det lader til at Tante Anna ikke har fået et brev, jeg sendte hende en måned for tidligt. Det var ment til fødselsdagen.

Facts

PDF
Letter
Athen
København

Mappe 18 nr. 53