Ca.1860

Det er vist den 12.te |13/760|

|Det bliver en kjøn lille Billedbog, Børnene faar samlet|.

Du er en meget sød Mand til at skrive, det var Synd at sige Andet, og, naar jeg ikke
leed Nød paa fornuftige Samtale herhjemme, saa ville jeg vist finde Du var overordentlig flink til at skrive. Hvad nu Christian angaar, saa tror jeg det er allerbedst at lade om slet ingen Ting, for det er en saadan Grad borneert og intetsigende Vrøvl han opvarter med, saa det egentlig er under ens Værdighed at tage sig det nær. Naar desuden Høyen er her, saa kan man roligt overlade det til ham at tale, han vil nok finde det rette Øieblik og de rette Ord til at svare ham. Vi andre kan roligt tie, naar Hoyen tier; men nu, at jeg var ene, kunne jeg ikke lide det skulle staae uimodsagt, og desværre er det blevet ubehageligt for mig, men i Grunden er det ikke værd at spilde en Tanke paa. Det smærtelige ligger kun i, at der virkelig er en saa stor Deel i Landet der har saa lidt Følelse for Nationalitet. Jeg talte med Jonna derom, hun var bleven uhyggelig stemt ved et Brev fra Kbh, der omtalte et Ministerskifte, som muligt; det vilde da vist ogsaa være meget slemt, med Guds Hjælp er det vel kun et tomt Rygte, lad mig høre lidt derom.

●2●

Tak Mine for Brevet, Pakken havde jeg faaet; det var kun fordi han havde givet saa store Løfter om Brev, men Loven er ærlig og Holden besværlig. Da jeg hilste Børnene fra Faster Mine sagde Niels med den allermyndigste Stemme,

” Mine ” ; og Joakim spurgte forundret hvor jeg havde seet hende.

Har jeg fortalt Dig, at jeg har været hver Mandag hos Lene, og ogsaa én Gang om Ugen paa Christinelund, jeg var der igaar, og om Eftermiddagen, gik vi ud til Henrik paa Engen, hvor de var ilav med at rive Høe. Jeg vilde ønske Du havde været med, det var saare skjønt; husker Du Engen strækker sig langs med Vandet begrænset af Skov ind i mod Land? Stakkene vare næsten utallige, han har intet Aar havt saa mange.

Du har aldrig fortalt noget om Meta, jeg længes meget efter at høre, om hun vedbliver at komme op eller det maaske igen er opgivet. Du ser maaske snart Boisen og kan saa spørge ham, om han har faaet noget Brev fra Præsten i | Stauerby| herude, for ifald der var Nogen heromkring

●3●

der vilde tage imod Md. [? Olfens] lille Fritz, saa vilde han skrive lige til Boisen herom; hvis ikke han faar Brev, saa maa det opgives at faae ham herud, Forvalteren talte rigtignok til mig om, at han vist godt kunde være her, men det havde jeg ingen Lyst til at begynde paa, ikke sandt? med Hensyn til vort Falsterbesøg vil jeg gjerne vide om Drengen kommer herud, for saa længes hun naturligvis efter at komme her tilbage; nogle Dages Hensyn kunde man jo nok tage dertil.

Du taler heller slet ikke om Tante Mine, er hun ikke hos os? Hils Titus meget, jeg havde havt i sinde at skrive herfra, men saa vil jeg hellere vente lidt, for paa gl. K.Gaard trænger han vel meer til Brev end i Kbh. Er han ikke rigtig fornøiet hos Carlsen? Det lød næsten saadan i hans sidste Brev, for resten har han det vel godt.

Gid Du nu bare ikke skal blive forlænge derinde, nu er Veiret saa dejligt, virkeligt

●4●

Sommerveir, saa der er vel fælt hedt i Malerstuen og i Skoven derimod saa henrivende. Det er glædeligt at det gaaer med det store Billede, at Du er flink til dit Arbeide, maa Du nu bare holde det ud; saasnart Du føler uoplagthed saa hold endeligt op og kom ud i Naturen og forfrisk Dig. Og hvorlænge mon Du skal være paa Iselinge? bliver Børnene ved at være raske, saa kunde det jo nok være, jeg kunde blive nogle Dage paa Iselinge men derpaa maa det komme an. Nu er Niels meget flink, jeg har nu i tre Dage dyppet dem begge i Stranden, Joakim er flink, men nu begynder Niels at skraale, jeg troer især det er det gruelige Syn, at se Moder dernede i der gjør ham forknyt; det lille søde Skind. Han sov i gaar da J. og jeg kjørte til Christinelund, da han vaagnede spurgte han efter mig og hun sagde at Moder var reist til Hellebek, saa begyndte han at trække paa Munden.

|Naar Du skriver er det til Faster husker Du vel.|