1881-01-16

Mappe 41 nr 8

|Til Lykke Myndige|
|En ægyptisk Herkules fra Louvre. En Pariser.
Gd hôtel du Mont –Blanc. Rue de Seine 63 16 Jan 1881

Kjære Cathrine!
Gid det nye år må blive Dg til gavn og glæde, og gid Du i det må sende mange fornøjelige breve til Paris, jeg skal til gengæld gjøre mine så gode, som jeg kan. Ser Du, i den sidste tid har vi muntret os; først var vi henne at se Vilhelm Tell i den store opera. Men det er nu så længe siden, at jeg ikke kan sige andet om stykket, end at jeg morede mig, og at det var prægtigt udstyret. Men operabygningen indeni, nåda, vi gik på marmor mellem marmor vægge og søjler, og loftet var vist også marmor eller noget endnu finere, rækværket ved trappen også marmor, et sted et yndigt mosaikloft, enorme spejle som jeg blev så opfyldt af at jeg hver gang Kabell gik ind i en anden stue , ventede at se ham slå stjerne i
-2-
det spejl som jeg anså døren for at være. Så i søndags var vi ude at høre Pasdeloupconcerten i cirque d`hiver, den begyndte med Beethovens Pastorale symfoni, og var dejlig, eller jeg morede mig i hvert fald godt. Men tror Du, jeg var tilfreds dermed, nej, om aftenen gik jeg alene i theater Francias og så ” Le Bourgois gentilhomme,” det var fortræffeligt, åh, der var en pige som lo så henrivende dejligt, men hun er nok også bekendt for den latter, ja jeg må se og høre hende le engang endnu inden jeg rejser hjem. De andre spillede også udmærket, men dog synes jeg, at C. Poulsen nok måtte kunne stå sig imellem dem. For resten kom der en skuespiller ind mellem to akter og sagde, at en skuespiller var bleven syg (jeg kunde ikke opfange hendes navn, program havde jeg ikke spenderet) så en anden måtte tage hendes rolle, denne anden spillede den da med rolden i hånden. Skjønt de talte meget tydeligt, forstod jeg kun hist og her nogle ord eller en sætning, men handlingen var let at forstå. Men nu til operaen igen, der var vi for nogle dage siden og såe Faust. Vi tog billetter i sidste øjeblik, og da vi vilde spare, lykkedes det os at få nogle rent kassable pladser. I førstningen slog vi os til tåls med, at når vi ikke kunde se, så kunde vi
-3-
lade som vi var til concert, og det kunde jo også være godt, men vi mærkede snart at vi heller ikke kunde høre for bare jødesludder, der var en vrøvlen og rækken og strækken, vi måtte se at få nogle bedre pladser, det lykkedes også, men de var jo dyrere. Vi kom da til at sidde nede i en rar krog på gulvet, det var en fortræffelig plads, (Du kan måske ikke tænke Dig en krog på gulvet, men sligt kan findes her) og vi morede os udmærket, det var en brililant aften. Men nu skal Du få høre om en anden slags komedie. Forleden kom der en nouveau hos Bonnat, da der så skulle lægges i kakkelovnen, så råbte de jo på ham, men han vilde ikke, og så blev der jo mudder, de skændtes med ham, talte om, at man måtte holde på skik og brug o.s.v. Omsider gav han efter, men hans stridighed kunde alligevel kunde alligevel ikke skrives i glemmebogen uden videre. Lidt efter så jeg vores sekretær tage sin hat og gå. Dingeling, det ringede, ”nouveau gå ud og luk op ”, nouveau blev stående, dingeling ” nouveau o.s.v., ved tredje ring gik han. Nu kom der liv i nogle af eleverne, et par hen at holde på døren, og et par i færd med at hænge en blikindretning med vand op på et søm over denne (nu ved jeg, hvortil det søm er). Da det var gjort sad vi ganske roligt
-4-
på vores pladser og sang. Sekretæren havde imidlertid opholdt nouveau med sludder, men da han hørte vi sang, var der jo ikke noget som forhindrede nouveau i at åbne døren og vælte vand over hovedet på sig, hvortil han sagde ” quelle ideé. Senere kom en af de ældre elever ind, væbnet med to arabiske dolke (eller korte svær), en lang sabel, en økse og en trefork, han skulle vist imponere. En gang da modellen hvilede sig, gik de fleste af os hen at betragte nouveau´s arbejde, og der ytredes tydeligt, at det var meget slet. Da det led hen mod mørkningen, gik nouveau; vi her ikke set ham siden. – Den 18de. Det smukke køn i Kjøbenhavn muntre nok Niels ordentlig, ja, ja. Der dog endnu en ting fro hovedet mig står, (Vessel og det er, at jeg jo gerne vilde bebyrde Dig med en eller anden småting i anledning af o.s.v. Men skønt jeg er vis på, at Du, hvis Du var her, og jeg lovede at give Dig hvad du pegede på, ikke kunde blive færdig i måneder med at pege, så kan jeg ikke hitte på at pege på noget til dig. Sagen er, for det første skulde det gæren være noget ægte fransk, helst noget, men ikke kan få hjemme, for det andet var det art, om det kunde sendes lidt let, for det aller første skulde det være Dig til behag, og for det sidste vil jeg nok have en stemme med ved prisen. Des årsag vil jeg bede Dig sende mig Dine ønsker, eller vente på at
-5-
8a
Jeg i tidens løb finder noget inden jeg rejser. I går besøgte Kabell mig hos Bonnat og i dag var han nouveau, så morgenen efter var han hos Bonnat før 9, og så lige hen på skolen. Men jeg må ikke glemme det nyeste nyt. Kabell har hørt, at den sidste barrikade kommunarderne oprejste her, lå lige uden for vores gadedør i Rue jacob, og da den var faldet, blev fyrrerne trukket ind i vores gård og skudt.

|Tyrk. Gadefejere| |En som varmer sine vanter|

En 23ende. Nu, her er hundekoldt, især for nogen tid siden, og så har vi ingen ting over os om natten, vi prøvede at ligge under den øverste af vores madrasser, Kabell gjør det nok endnu, men hans er også blød, det var min ikke, åh den klemte mit hoved op mod sengeenden, og så slog den bugter oppe ved skuldrene, det gik ikke, nu ligger jeg i, ja jeg vil ikke sige hvor meget af mit tøj jeg ligger i.For resten fik vi da et tæppe til, da jeg efter bedste ævne havde gjort vrøvl med værten, men hvad et tæppe. I Lørdags var vi for første gang henne i et slags forening, som hver lørdag holdermøde i Runebergs atelie. Kabell
-6-
havde spået, at jeg den hele aften vilde stå og polere vægge, derfor holdt jeg mig så meget midt ude på gulvet som muligt, der var også varmest, men åndelig talt havde han desværre temmelig ret. Nå det var nu ikke bar ynk alt sammen, der var lyse øjeblikke og de andre morede dem vist godt. Det værste var, da der skulde danses franccaise, så fik værtinden (der bliver hver uge valgt ny vært og værtinde) mig presenteret for en svensk dame, som sad over. Hvad skulde jeg sige, jo jeg fortalte hende at jeg ikke duede til at conversere, hun måtte hjælpe mig, hun smilede og vi begyndte, det gik til dels. Heldigvis var dansen snart færdig, Bedre lykke næste gang. I dag vilde jeg ud i jardin des Plantes, m en den var lukket på grund af kulden, så gik jeg i stedet hen at se Pantheon og St. Germaine de Prés., hvilket være to meget interessante kirker. I Pantheon var der blandt andet nogle vægmalerier, som jeg holdt af, de være malt på lærred som var spændt ud på vægen. I St. Germain var der meget hyggeligt, den var helt malet, i koret med ornamenter og figure på guldgrund, men dekorationsbillederne, som nok er af Hypolit Flandrin, fik jeg ikke rigtigt set på, der var Gudstjæneste, og så holdt jeg ikke af at stå og se så meget. I dag den 25ende har jeg set ni heste foran hinanden for en vogn, og et sted gik to ved siden af hinanden, så der var ti i alt. I morges måtte Kabell skam synge
-7-
hos Bonnat, men da han var midt i det første vers af Kong Kristian så kunde han ikke huske ordene, hvorfor han gik over i ” To drosler sad på en bøgekvist” men jeg var hed om ørerne, fro raden kunde nemt komme til mig. For retsen forbavser han dem stadig der oppe med alle mulige ting i hans malerkasse, hans pie, spatel o.s.v. forbavser dem, men især interesserer de dem for hans cigaretmaskine. Forleden skulde vor kassere prøve at lave sig en cigaret på den, men da den første mislykkedes, havde han ikke tid til de løjer mere og gik hen ti sin put, medens Kabell så lavede ham en. Da den var færdig, fik eleverne, som havde stået og betragtet fænomenet, en lys ide, de lagde cigaretten på låget til vandbeholderen og bar den i optog og med sang hen til kasseren. I dag var jeg henne at se en udstilling her er, den var ganske morsom, den udmærkede sig ikke ved noget ypperligt, men der var dog gode ting, og naturligvis også latterligheder. Her vil jeg blot nævne de galeste. No. 1 enda ikke så galt, men jeg har dog ikke før set 10 portraiter arrangeret på denne måde i gamle simple guldrammer, det var vist mutter med ni børn. Så var der portrait af en dame, ganske flat malet, se næste side

-8-
Mønstret i tapet papiret og i sofaen var temmelig ens, så vidt jeg husker. Det var No. 2 af disse.
No. 3 som jeg vil nævne var et stilleben stykke, med blandt nogen æggeskaller og et æg i et æggebæger på, men dette sidste må vist have været fordærvet, ellers ved jeg ikke hvorfor det var blevet stående næsten urørt med lidt blomme som var løbet ned ad siden. No. 4 kan vist kaldes drenge som går af skole, eller slås med snebolde eller begge dele, for det var sådan noget, de små sorte dævle skulde forestille. Forreste stod bileddet i en lys snetyk tone, var udsigt over en by, og såes gennem nogle forgrunds træer.

Charmant komposition, ikke sandt. Hvis dette brev går til Sverrig (eller sejler o.s.v.) takker jeg Dig så meget for Dit brev Tante, vil du hilse. Lev nu vel kjære Cathrine, lad mig nu se at Du bliver en rar pige (fremdeles), gid alt godt regne ned på Dig, hils alle Din
(bliver denne kulde ved bliver jeg også ved hos Bonnat)
broder Kim
hilsen og de bedste ønsker fra Kabell

|en af mine kammerater hos Bonnat|