Udateret

Mappe 18 nr. 7

la Cour og jeg købte til jul et dusin tynde og fine vandglas, og forærede hinanden et halvt; jeg har ganske umådelig fornøjelse af mine, jeg bruger dem ikke til at drikke af, men til at spille på, de har den dejligste klang, og så er de alle forskellige i tonen, så de danner en hel skala, det er den dejligste tidsfordriv at stå og klimpre på dem med et penneskaft; dersom Kabel havde dem i Paris, så komponerede han skam en konsert på dem. Det morsomste ved dem, er dog næsten det, at, når man tager et og hænger det over penneskaftet, og gynger det frem og tilbage, så det slår imod på en uregelmæssig måde, så lyder det aldeles som koklokker i det fjerne, jeg kan sådan komme i stemning ved det, de yndigste sommeraftener, stille og uendelig fredelige, rulles op

-2-

for mig, Du skulde bare høre, det er aldeles bedårende. Jensen var her ude i dag, og så begyndte jeg på det, og han udbrød straks koklokker. Jeg tænker for alvor at tage fat på stuen her hjemme, nu Du er borte, så kan jeg jo så dejligt rumstere, det skulde så være ved lampelys, omtrænt som på denne tegning, men der er adskillige praktiske vanskeligheder, som skal overvindes; det bliver vist heller ikke til fryd for Madam Hansen, når jeg lukker for vinduet. Først skal jeg dog se at klare det lille billede men jeg udtrykkelig Der er en mængde som bestandig har bedt mig hilse Dig, men jeg kan vist langtfra huske dem alle. Fru Høyen, grevinde Moltke og hendes onsdags selskab, Fermeren, (tante Gine beder Dig også tage Dig i agt for kakkelovnen I har købt, der er nok nogen i Paris der er blevet kvalt). Mariboes og mange andre, naturligvis først og fremmest la C. og mad. Hansen. Pedersens.

Lev nu vel I dernede.

Niels