1880-12-12

Mappe 41 nr 7
Paris 12 December 1880

Kjære Cathrine! Nu skal Du få et brev med mad i. Først skal Du dog have tak for dit brev, det smagte så mer [?]. I dag er det søndag, og da det er en forandring som fryder, så er det bedst Du får at vide hvordan i dag er gået. Jeg sov længere end jeg plejer i morges (det var den første fryd) skønt jeg til hverdag står lidt senere op end jeg skrev til Faster, jeg sover nemlig i reglen over mig, det gjorde jeg da egentlig også i dag, for vi havde bestemt at høre morgenmesse i Notre Dame, men vi kom en 20 minutter for sent, så vi måtte øjes med at se kirken; de små kapeller eller afdelinger som går hele kirken rundt for neden, ere så hygelige, de kulørte vinduer ere så kønne især de som har lidt blide farver, især var der et sted hvor nogle marmorfigurer i skygge stod så smukt op mod et sådant, og et andet hvor man havde modsætningen mellem dagslyset gennem sådan en rude, til en dæmpet oplyst ( med lys) væg med nogle fremstående figurer, det stod så blødt. Derfra op på Louvre og så hjem til en frokost som Kabell gav, han stegte bøf og kogte cocolade, det var fortræffeligt, min bøf var måske vel rød. Så hviled vi lidt hjemme, jeg forsøgte at læse fro Kabell i et politisk ugeskrift
-2-
ved navn: ”Père Gérard” Gazette nationale de communes. Pris 10 cents, men så blev jeg søvnig og han forstod ikke et ord, desværre faldt jeg ikke helt søvn, dog det gjorde ikke noget. Derpå gik vi i kirke, det var meget hyggeligt, dog er den gode præst vel filosofisk. Da vi kom ud af kirken begyndte fristelserne, vi købte da også hver noget, men hvad vi sådan købte kan Du få at se, når vi kommer hjem, skade hvis Kabell kommer først, for vi har dubletter af flere ting. Efter at have været lidt hjemme gik vi til Duval, det traktered jeg, Kabell var meget tilfreds med middagen, det interessante ved den var stegte tunger (fisk). Og derpå slut på mærkværdighederne for i dag tænker jeg. Sådan en rytter så jeg forleden dag, det nederste er en dreng, så et barn og til slut en af den slags balloner som alle går med, og som alle der køber i Grand magazin du Louvre kan få: Jeg har sommetider set mænd gå med en så stor masse af dem, at det er et under at de ikke går til vejrs med dem. Den 14ende. Kjære Cathrine Jeg har rigtignok tit været på place Clichy, men da jeg antager det er Frk. Holten og ikke pladsen jeg skal hilse, så har jeg endnu ikke fået udført
-3-
mit hverv. Skriv til mig hvad Du bestiller, hvor og hvad Du maler eller tegner s.v.p. Jeg har da rendt rundt efter den pensel adresse op og ned ad store boulevarder og gjennem små mørke gader med rendestene midt ad gaden, og værter alle de steder som har noget med L `Ecole at gjøre, men uden heldigt resultat; men herved kommer jeg til at tænke på at Du ved lejlighed kunde hilse Faster og sige hende at jeg har stor glæde af Bædiken, den er dejlig at finde vej efter s.v.p. Den 15de. Forleden så jeg en pæn vogn holde udenfor en bager, jeg så ingen nummer på vognen, så det var vist ingen droske, en pæn mand stiger ud, ind i bagerbutikken, ud igen med 2 små horn i hånden, og vognen ruller vidre. Idag så jeg en mand med høj hat spise en pandekage på gaden, jeg så ham kjøbe den i en af de små snurrige udsalg, som kan bestå af et hul så stort som et skillerhus ind i muren, i dem kan man få risted kastanier, de bliver ristet halvt ude på gaden, eller pandekager som bliver ruller sammen med lidt sukker på, i et stykke papir, Du må undskylde at jeg ikke oplever mærkeligere ting, men havde jeg set det i Kjøbenhavn, så havde det da været mærkeligt nok. I dag den 16de så jeg ind ad vinduet hos en legetøjshandler, der var frøer som skikkeligt kunde hoppe og i springet bevæge benene, krokodiller som kunde kravle, og ham præmiesvømmeren fra Canalen, var lavet til legetøj, han kunde vist sejle på ryggen i en balle og ro sig frem med sine skiårer. I det næste vindue lå der en dukke med sut i munden. Hos en parykmager eller damefrisør så jeg en hårpynt med blomster, og over disse svævede eller rettere drejede sig to sommerfugle i sitrende bevægelser. Voila sådan nogle kan man få her nede, skal jeg købe Dig en, men den er vist dyr, elfenben og ibentræ. For der var jo engang, Du ønskede Dig en sådan, ikke sandt. I onsdags var vi i Opera Comique, da vi havde fået taget biletterne, så gjaldt det jo om at finde vores plads, det gik meget godt, men det var en forbavsende masse etager vi måtte op, og det var endnu ikke den øverste vi
skulde til. Pladsen var så som så, vi kunde med anstrængelser se det halve af scenen. Theatret så noget støvet ud, og stilen var løjerlig, vores kongelige er rigtignok finere, og jeg synes næsten lige så stort. Hvad sangen angår så lad ikke mig tale om sang, især da jeg lavede sammen til snue, så jeg var noget tyk i hovedet. Skuespillet var livligt, men ualmindeligt fint var det dog ikke. Vi morede os imidlertid godt, jeg svedte til grand prix d´h. Vi lo, når de andre lo og måske nogle extra gange, vi havde megen fornøjelse af nogle fede engle over vores hoveder, de være udskårne og havde især nogle mærkelige bevægelser med deres hænder, hvad vi så, vi så den sorte domino og et lille spirrevipstykke til at begynde med, det var en rigtig rar aften, vi kom først derfra Kl. 12. Min adresse uforandret indtil 8 januar