1882-12-11

Mappe 42 nr. 11 12.nov 1882

Rosenvænget den 12¬¬ te Nov. 1882

Til lykke min gene gamle Dreng! Gid d Du maa have det saa godt saa i Dit nye Aar. Hvor jeg glæder mig over, at Du nu snart er i Rom, tænk Rom, ja Du bliver aldeles tosset, forsikrer jeg Dig. Og saa skulde man fortælle Dig noget, og et morsomt Fødselsdagsbrev skulde det vel helst være, men Du milde Himmel hvor skal jeg hitte det morsomme jeg skal fortælle Dig, for her er sandelig ikke morsomt; hver Dag traver jeg af Sted i Søl og Pjask og Regn til Amalievej, det er saa heldigt at jeg kan følges med Frk. Stephensen, der er hos os i disse Par Maaneder og tegner hos Kyhn. Vejen falder dog ikke slet saa lang, naar man er to; paa Onsdag kommer Tuxen KL. 8 ½ Morgen , det er en kold en at skulle stille der i den anden Ende af Verden paa den Dags-
-2-
-tid, men han kommer da kun en Gang om Ugen, de andre Dage er det først Kl. 10; desværre foreløbig kun 4 Gange om Ugen. Caroline har det lidt bedre, da jeg var der ude i gaar saa jeg da Ungen den sov for Resten saa jeg kunde ikke se meget af den, den skal jo være saa ualmindelig, jeg kunde ikke se noget særdeles hos den, men det er vel min Fejl. Hildegerd er kommen hjem og har det da ganske godt. Niels er forkølet, men det fortæller han Dig vel selv, saavel som om, hvad han har bestilt i Sverrig, jeg ved det nemlig ikke, han er da ikke blevet færdig med noget.
Glem ikke at spise ” salat mista” ” omelet con Broccoli” ” Scarlops al sugo” eller al Maderia, hvis du holder af Vin i Sauce, det gjør jeg nu ikke, og saa ca. en hel Del mere, jeg skal se at komme paa nogle nye Retter i hvert Brev. Ved Du, at dronningen og Kronpprindsessen vil opholde sig i en længere Tid i Rom i Vinter, tænk hvor ønske for Dig, de kommer naturligvis en Gang imellem i Foreningen. Bliver det ikke til noget med at Du stikker af med Hartman til Grækenland, det skulde Du virkelig. I det hele slaa saa meget til Søren som mulig, mens Du er ude, ellers fortryder Du det bagefter; vi boltrede os ikke nær nok. ” jo galere jo bedere”.
Du maa undskylde den forfærdelige Skrift, men jeg har et Tilfælde med at det virrer for mine Øjne, saa jeg slet ikke kan se, hvor jeg selv skriver, det ender nok med, at jeg bliver blind, haaber dog ikke for det første. I Dag har vi dejligt Vejr, bare det maa vare ved, saa er det herligt at leve. Jeg har saa mange Hilsener fra Louise Dortea Bache, hun var meget kjer, men hvad var det, jeg skulde sige, at det var hende en Sorg, at hun ikke havde faaet Dig at se, før Du rejste.
Jeg skal til Apothekerens til Middag i Dag. Kabell ser vi ikke meget til, jeg har kun set ham én Gang , man aner ikke, han opholder sig i Rosenvænget. Nu fryser jeg for jeg sidder i Kulden og skriver, ja du aner vel ikke, hvad Kulde er, og for Resten har jeg heller ikke mere at meddele Dig. Alverden beder mig naturligvis hilse Did, men jeg gidder ikke ramse. Axel er jo paa Landet, saa jeg kan ikke spørge ham om det var det rigtige Tratteria. Sikken en Lykke at Zarthmann er kommet og kan lære Eder, at handle med Italien-
-3-
-erne, jeg kan ikke udholde at tænke paa hvor I vist bliver trukket op, bare jeg var der, der er det fornøjeligste jeg ved, en saadan [?] at se deres Rædsel, og saa faar man det dog al Tid for hvad man byder. Farvel egen Basse. Hav det godt. Lev vel.
Mange kys fra Din lille Søster.

|alle beder hilse. Tante Caroline [?]|