Skovgaard
1886-01-03
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 47-39
Askov d. 3.01.86
Kære Joakim! Tak for Brevet. Hvad angaar det spændende spørgsmål om Rammen, så befinder jeg mig som et vist Dyr imellem 2 Negle. – Jeg har i Dag faret omkring fra det ene Komitemedlem til det andet som en Besat, og Resultatet af mine Bestræbelser er, at det vilde blive meget paaskjønnet hvis Du vilde besørge Rammen efter dit eget bedste Skøn. Med Hensyn til Prisen, så kan den nok til Nød gå ud over de 100, hvis Du kan få en anstændig Ramme til 15 a´20 Kr.
Tror Du ikke at man forholdsvis billigere kan få en nogenlunde anselig Træramme end en forgyldt
-2-
Man er meget ked af at Din Kæreste ikke kommer med. Med mange Hilsener fra Nutzhorn er jeg
Din Karl K. Konst.Hansen
PS
A propos! Skrev jeg ikke til Dig, at vi alt i alt rådede over en Sum på ca. 100 Kr. som dog kunde forhøjes noget hvis Kunstneren viste sig umedgørlig? Rammen må altså gå på umedgørlighedskontoen.-
Dette sidste siger jeg kun for at retfærdiggjøre mig selv, jeg har ikke villet lumskelig forføre Dig til uden at vide det at komme til at love at spendere en Ramme. For resten behøver
-3-
Du aldeles ingen Skrupler at have for at gjøre dig umedgjørlig! K.H.
-4-
Hr. Herredsfoged Besher!
Agnete Lange har bedt mig se ind til Dem på vejen fra Askov til Kjøbenhavn for at præsentere mig selv som hendes trolovede. På lørdag den 16de tager jeg l om alt går vel l her fra med det første tog, og har jeg da nogle timer til at hilse på Dem, inden aftentoget går til København. Jeg skriver dette for at bede dem så vidt muligt holde Dem hjemme, kun for hvis De lige så godt kan være hjemme som at gå ud, for jeg vilde jo helst træffe Dem så at være lidt sikrere på at træffe Dem. Joakim Skovgaard