Ca. 1854

Saadant? Morer det dig at træffe store Mænd? Saakaldte store Mænd – det siges berømte. Jeg finder at det er lige morsomt om Folk ere berømte eller ei. Det morede mig ulige meget at lære mange Indfødte savel Reisende fra andre fremmede Lande at kjende om de end var et nok saa [?]
paa Verdens Mandtalsliste. Jeg kan slet ikke betragte de store Mænd eller Quinder som højere Væsener, hævet over alle andre Mennesker, bedre end andre, mindre uberørlige etc. De kunde nok have en vis større Betydning (udadvendt), frem for andre Mennesker, eftersom de tidt er et Redskab i Guds Haand, men det er jo ganske en Tilfældighed. Ja, nu maa jeg vel til at skrive lidt fornuftigt igjen, det gjør mig ondt at jeg har opholdt Dig saa længe, gode G. Jeg havde i Grunden aldrig selv troet, at jeg var saa kjedelig, som jeg synes jeg er ved Gjennemlæsningen af dette Brev.
I Forgaars kom Tante Betty herud, om 8 Dage mødes Ida og Gertrude. Jonna ser vi som sædvanlig et par gange om Ugen, hun er nu saa rask, at hun kører ud paa aaben Vogn i Regnveir. Hendes Børn ere nydelige og rare. Hun er endnu lige bedrøvet for sin lille Dreng hun mistede og seer bleg og vemodig ud; men [?] vel ogsaa nok som alt plejer. Vi andre var ogsaa meget bedrøvede over at den lille Henrik døde – men de der tager det meget prosaisk – som ikke ene faa trøste med at det Tab i Tidernes Løb kan snart erstattes. Jeg har tre Dage i Sommer været et par Dage i Byen og hver Gang besøgt Suzette. Jeg kan saa godt lide Mariboe, men ikke hans smukke Jødedatter, gid dog et Mandfolk ville tage sig af hende, saa hun kunde blive gift, om ikke af anden Grund, saa af Kjærlighed til Suzette. Uh, hvor det maa være kjedeligt at have hende at see paa Morgen og Aften. Hils nu Skovgaard mange mange Gange fra Din, som jeg vil haabe evig Trofaste Cousine Jeanina.
Jeg glædede mig meget over, at Du syntes om Caroline. Det er ogsaa en Perle af en Pige, som man siger. Holder I ikke gruelig meget af Onkel Christian?. Hvad synes Du om Gustavo?

Elise har været i Færd med at skrive til Georgia. Det er Intet blevet af, dog nu vi ved, Du haver svaret, mon Pennen skrev dette snart---

Adr. til Madame Skovgaard
Livorno