1896-03-02

Mappe 53-29

Athen 2-3-96 Kjære Kone! Hvor er det dog tovligt at være fra hinanden. Nå, men det er vel det rigtige denne gang. Du vil høre om Ingeborg og Niels og Ebbe. Se han E. må jo ikke vugges, derfor har de forsynet en kurv med to tværpinde nedenunder, at den skal stå fast, næ det er skam en rigtig vugge uden gænger som N. har forsynet med de pinde og med moskittoslør

Ja denne tegning giver jo ikke Ebbe i hans gladeste øjeblik, men i sådan kasse [?] tilbringer han den meste tid opstillet i sofaen.

Men når han trænger til at vugges, eller I. trænger til at vugge ham, kan hun nok med besvær kure indretningen frem og tilbage på gulvet.

Forleden fik vi lammehoved, det var meget rart, men Anna havde ikke behandlet det omhyggeligt nok, Niels syntes, at sådant skulde I. ikke overlade til pigen, I. mente at hun, pigen var mere vant til at behandle sligt, ja, men sagde N. hun er ligeglad, ”se her sidder knebelsbarter, dem

-2-

kunde hun dog gerne have skåret fra. Hun har vel heller ikke skyllet søvnen af øjnene eller fjernet ørevoksen”. Fy Niels! Sådant må du ikke sige ved bordet, du skal tie stille! N. ”næ jeg skal netop sige det, ellers får vi det på samme måde næste gang” du ser vi er brødre osv, Nu har jeg taget min arv fra Elises værelse i besiddelse, jeg sover her dog ikke i nat, for gulvet er vådt endnu. Her inde er både skab (i væggen) og bord og speil og bordet (to bukke med tre brædder over) står ved sengen, så jeg kan sidde på den og arbejde ved bordet. Stol behøver jeg så ikke, den vilde også være for høj. Nu kan jeg ordne mine sager, de behøver ikke længere alle at flyde på gulvet, å, hvor er det herligt. Vel vender værelset mod nord, men jeg har sovet mod nord hver nat (i dagligstuen for ikke at høre for meget til Ebbe) og så lugtede der i mit forrige værelse, for apropos var lige ved siden af. I dag gav I. artiskogger til bøfstegen. Nu behandles Ebbe han er endnu lidt svagelig, og der varmes bleer og stykker til ham over lampen. Han har været lidt ude i dag, men de må bære ham for de har ingen vogn, apropos

-3-

er pigerne kommet af med deres? Frøken Lunn har mine strømper til stopning, hende møder jeg hver formiddag i museet og hver eftermiddag på Akropolis.

Jeg glæder mig til at Elise kommer ud til dig, hun går vist først til Cathrine og mælder sig til middag, og til Karen til frokost, så kl. 2½ op til dig, for så er drengene kommet hjem fra skole, og så til middag til Øen

Hun kunde da for resten gærne gå lidt tidligere til dig. Nu sværmer sommerfuglene på sydsiden af Akropolis. Åh, nu serverer Ingeborg the. Uf jeg må ikke tænke på alle de herligheder du har hjemme. Vi lever for resten godt, honning i stedet for smør, oliven osv. Det er blot noget ensformigt. Lille madam nu kommer der en tid hvor du vist mest får brevkort, for nu begynder livet her at være så ensformigt, så der ikke er noget at gøre ud af det til 4 sider.

Niels føler sig ikke helt vel, han har gradet sig, han havde 37.1

-4-

Sent i går aftes kom dit brev, tak for det og for J.Ts tegning, hermed en til ham, det er bare i en fart efter hukommelsen et meget yndet motiv her, men han kan vel nok glæde sig over Erakles der overvinder havmanden. Vil du sende overretssagfører Zeuthen Nørregade 13 vedlagte stemmeseddel som snarest. Niels kommer muligvis til at sende det af sted for sig, da han sover endnu og posten går og jeg skal ud. Det om Triers monument hastede ikke, men tak det er godt.

Hellere et andet veldædigt øjemed end just vaskekonen. Nu skal jeg nok tænke på Augustas mor, tak!

Du får af første del af dette brev måske et overdrevent indtryk af tarveligheder her, ja, her var lidt ubekvemt til at begynde med, og jeg glæder mig også til mine mange skuffer, men her er farlig rart og de to gjør sig også megen umage, og er vældig rare. Og er de nøjsomme, så er det jo kun smukt. Ebbes forkølelse er vist ovre med det går lidt op og ned, helt vel er han ej.

Mange hilsener Din Mand