1896-03-27

via di Monte Tarpeo 69 3 pian 7 Roma.

Kjære Joakim Skovgaard!

Tak for Dit Brev. Du har Ret det er sikkert meget ufuldstændige Beretninger, jeg har faaet hjemme fra om den Frie Udstil. og der er foregaaet Ting, som jeg ikke forstaar; men det gaar mig som Dig, jeg vil lade ”den frie ” [overstreget:vente] i Fred saalænge jeg er her og opsætte, indtil jeg kommer hjem, at beskjæftige mig med den.
Det glæder mig at høre at Grækenland ikke har tabt nogen Tillokkelsen for Dig, siden Du var der sidst – men om mulig er endnu bedre at faa forstand af. Ja jeg havde gjerne slaaet Følge med Dig; men man kan jo nu ikke faa alting, og jeg
●2●
maa være fornøjet med, hvad jeg har her Jeg Tænker forresten paa nu i Paasken sammen med Jespersen at tage til Neapal, og saa vil jeg med det samme se at komme til Pæstum – der skal være mit Surougat for Grækenland.
Hvad papiret angaar da har jeg søgt efter noget af det gode gamle her. men hvor jeg har fundet noget brugeligt, er Prisen skruet op til en vanvittig Højde.
Jeg har dog ikke opgivet Haabet om at komme over noget. – Derimod skal jeg nok i Neapal kjøbe det ønskede; som jeg saa strax sender til Grækenland.
Naa nu farvel for denne Gang og lev vel og godt udbytte derovre
Din Hengivne ven
Johan Rohde

Det er sandt, jeg skrev da til Pastor Sønder om Alterbillede; og han svarer mig me
●3●
get elskværdigt at jeg ikke maatte fremskynde min [overstreget: Udenlandsrejse] |Hjemrejse| af Hensyn til Mandø billedet. Han havde talt med Kirkeværgen derom, og jeg kunde godt vendte med kopieringen, da man allerede havde hængt det gamle Altorbillede op og nok foreløbigt kunde hjælpe sig dermed. Jeg havde spurgt, om jeg kunde vente med Kopieringen til Vinter

-

Kjære Niels Skovgaard!
Naar jeg har valget imellem at sige Du eller De er Afgørelsen ikke vanskelig for mig at træffe. Altsaa Tak for Dine Linjer.
- Ja, jeg havde brugt det samme Udtryk – i et Brev hjem – at jeg troede der var ”gaaet Orm i den frie Udst.” Men saa maa vi jo se at faa Bugt med Ormen; men som jeg skrev til Joakim, lad os vente dermed til vi kommer hjem.
●4●
Fra Philipsen har jeg hørt nogle Gange han udtaler sin store Glæde over at Udstillingen blev bevaret. – men mere om denne Sag naar vi mødes.
Jeg skulde ellers for meget længe siden have skrevet Dig til og takker for et ældgammelt Brev og saa med det samme have fortalte Dig, at der igjennem Boghandler Høst kom en Anmodning fra Paris – jeg ved saamæn ikke rigtig fra hvem – om at maatte faa et exsemplar|af Din Plakat| til en Udstilling eller Samling. Senere har Høst meddelt mig at Franskmændene var meget glade ved den.
Hvordan mon det gaar med de dansende Piger! Godt haaber jeg.
Hils Din Hustru og Fru Constantin Hansen og hvis der ellers er nogen derom jeg kjender og modtag selv en venlig Hilsen fra Din hengivne Ven
Johan Rohde
●● [Her begynder Joakim Skovgaards kladde]

Kjære Rohde. Tak for brevet om den frie. I mange måder kan jeg dele dine anskuelser og dog står jeg anderledens til sagen, end Du. [Overstreget: For det første tydes] Dit brev |tyder| på, at Du har fået fyldigere referater af forhandlingerne hjemme, end vi har. Møderne |?||Mødet||første almindelige møde| har været meget stormfuldt, og så fælt så Engelsted befandt sig ilde endnu dagen efter. Slot Møllers fik sat igennem at han blev valgt til [?dirigent] istedetfor Zeuthen, [overstreget: på] hvem han orden |fratog ordet| [overstreget: lukkede munden], så Z . kun fik lov at opleve |et forlag| [overstreget: nogle breve]. Allerede dette gjør at [overstreget: tabe] min sympati for vor sag svækkes, men jeg har andet at udsætte på vor sammenslutning. Jeg havde i sin tid håbet på en rigeligere tilgang af gode Kunstnere, men nu bliver det mere og mere rodfæstet, at vi ikke skal udvide kredsen af parthavere, kun indbyde som før. Krøyer blivere indbudt, og er det unge folk så endda under betingelse af at vi censurerer dem, ved Du. Måske jeg selv har stemt for dette sidste, men da jeg [overstreget: selv] var i censurudvalget, har jeg følt skoen trykke. (I sin tid har Du talt med J. Kragh, og efter hvad han siger, havde han fået håb om at blive optaget i år, ialt fald indbudt, hvormeget i der om det? Og Nordmændene bad vi også vænte til i år ved Du! De bliver ganske forbigået.) Det er jo ikke nok med at det nu så at sige er fastslået [overstreget: |at kunsten af parthavere [?] af er kun skal være 25] |Ikke skal [?]| Zahrtmann
●2●
vilde jo helst at vi ikke engang var blevne så mange, og at vor udstillingsbygning var bleven mindre, kort sagt, vi er i bund og grund uenige indenfor vor lille kreds. (Jeg sætter imidlertid pris, megen pris på at der existere en fri udstilling, og navnlig, at pengene til en sådan bevares således at de alletider er et værge en fæstning udenfor Charlottenborg. (dette siger jeg Dig i dyb fortrolighed.) Jeg [overstreget:har] er derfor begyndt at tænke på, om det ikke vilde være det fornuftigste, om parthaverne fornyedes på den måde at f.x. jeg trådte ud og Krogh trådte ind. Skulde det [overstreget: lykkes] times mig, at jeg får Viborg, vil jeg ikke kunne bidrage synderligt til vore udstillinger, og jeg vil jo alle dage kunne yde noget som indbudt, om det ønskes. I Charlottenborgkredsen kunde jeg da i hvertfald heller ingen skadegjøre Eder. Jeg har også en mere personlig grund, som jeg dog bilder mig ind ikke er ganske personlig |tale med Viborg først| Alt dette er kun til Dig, fordi Du har spurgt, | førend jeg kommer hjem har jeg ikke lyst til at gjøre mit standpunkt |nærmere| bekendt, jeg vil helst tænke mig om lidt endnu og der er også nogle, [overstreget: vil nærmest mine ligesindet)] de der snarest ser sagen som jeg gjør, jeg vil tale med. Endelig kommer snart det spørgsmål, hvor skal vi hen, [overstreget: efter] når denne
●3●
bygning skal bort? Jeg kunne måske i korthed sige, jeg leger ikke med længere end vi har denne? Så længe vi har denne bygning, føler jeg mig til en visgrad forpligtet til at være med, for den tid jeg har underskrevet er jeg nødt til at være med (måske jeg har underskrevet for hele denne bygnings tid) men når den er færdig føler jeg mig [?] ganske frit, det bør vi alle gjøre. Det er [overstreget: vi] ikke muligt |nu| at vide hvordan sagen til den tid har udviklet sig og jeg vil ikke give gnist af løft. Angående [overstreget: Din kritik af forslaget] til en omordning af Charlottenborg |finder jeg det dårligt men|, forstår jeg mig lidet derpå jeg har igrunden ganske andre tanker |udstillingsforholdene|, men derom ikke før jeg kommer hjem
Til Helsted om Akademiet. Tak for du tænker på papir.
|Er jeg parthaver, deler jeg [?] end skønt meget går anderledes end jeg ønsker, udstiller jeg som Viggo, kan jeg [?]de unge og dog være [?]|