1882-01-07

Mappe 42 nr 6
Rom den 7 ende januar 1882

Kjære ældre Herre! Hvor min Fraværelse dog maa have taget paa Dig, siden Du allerede har faaet et saa ærværdigt Udseende, men det var ikke derom, vi skulde tale. Glædeligt Nytaar søde lille Broder! Og tusind Tak for Din rare Julegave, jeg har ikke fundet paa noget endnu for det skal være noget ganske extra; igaar kunde jeg havde faaet mig en støvekost som min egen, for jeg mødte en Mand helt oversaaet med dem, og jeg gjorde Frk. Puggaard, som jeg gik med, saa forelsket i dem, saaa hun næsten havde kjøbt en, de er nu ogsaa pæne, jeg kan godt forstaa, du kjøbte den; men jeg vil dog ikke have to. Vi fører et over alle Grændser lystigt Liv nu efter Jul; jeg skal meddele Dig den glædelige Nyhed, at jeg nu er complet rask, selv min Mave er saa god(lad os nu dunke i Bordet) som den paa lange Tider ikke har været, jeg kan atter vende mig til mine Yndlingsretter, jeg tror, jeg i Dag vil vove en Salat. Men som sagt efter Jul kom Lystigheden, vi dobler og solder og slaar til Søren ” hver evigste Dag ” somme Tider temmelig langt ud paa Natten med. Vor lille Kreds, som
-2-
jeg jo ofte har omtalt, er nu betydelig udvidet af adskillige Nyankomne, nemlig foruden de Gamle en Kapitain Hansen med Frue, Doctor Paludan og en som Du kjender, nemlig Ernst v.d. Kiche, han sagde strax, at han kunde bringe mig Hilsen fra Dig, som han havde set meget i Frederiksberg, og Du kan endvidere tænke Dig min Forfærdelse, da han begynder at citere et af mine gamle Breve til Dig, maa jeg spørge, om det er noget Du ofte bruger at læse mine Breve højt for vildt fremmede Mennesker? – Forleden Aften vandrer vi ud til Peterskirken for at betragte Springvandene og Pladsen i Maaneskin , det var meget storartet; og nysseligt med Maanestraalerne spillende paa Springvandene; derfra gik vi naturligvis hen i en Knejpe og drak et betydeligt quantum Vin til vi kom i den stemning at vi syntes, vi maatte bedrive noget og saa besluttede vi at lægge Hjemvejen uden om Byen; vi gik da ud af St. Angelo Porten, vandrede over nogle øde Marker , hvilket var meget gribende i den mystiske Belysnng med Farer for at blive taget af Røvere, vi var jo rigtignok 15 Ifølge, men man skal jo ingen Ting forsværge; i midler Tid slap vi dog helskindet ind ad den næste Port, og gik glade i vore smaa Senge, som vi i denne Tid nyder i en aldeles overvældende Grad , vi vaagner i det tidligste KL. 9 om Morgenen, men naar man hænger , saadan i Støvlerne hele Dagen, saaa maa man ogsaa spise og sove dygtig,
-3-
hør! hvor man for Resten bliver kjed af Restaurationsmad, og hvor det er en Pine hver Dag at skulde bestemme, hvad man vil have. – Den 8. ende . saa viderer kom jeg ikke igaar, men saa var der noget andet der kom og det noget, der ikke er tabt bag af en Vogn, nemlig Eders herligen Nytaarstulipan. Du er en extra sød Broder med Kruseduller efter. ”Schmtjs” (Dette skal være et Kys, kan ogsaa fremstilles saaledes: hvis det var Eders Hensigt at virke som fordelende Urter mod en alt for stærk Forgabelse i Italien, saa kan jeg ikke sige andet, end at skjønt jeg kan forsikre Dig om, at det aldeles ikke gjøres nødigt, saa tror jeg dog, jeg vil lægge mig efter at lade som om jeg var aldeles besat romergal, thi denne Medicin huer mig ej ikke, nej jeg blev saa ( her er en tegning af en dansende pige der står på tæer med åben favn ) glad at jeg gjorde mig alle mulige Krumspring, ” Schmtjs” vil Du have flere? Eller vente til hin himmelstræbende skjønne første Maj, jo, ved Du hvad, Maj er næsten altid en herlig Maaned, men tror Du ikke, at maj 1882 bliver endnu meget herligere end nogen sinde? Jeg tror! Derfor elsker jeg højst det sidste Billede , jeg føler mig allerede ” i Toget fra Korsør ” og jeres hvide Handsker er aldeles ” divine” , jeg vil nu ikke give mig til at gaa nærmere ind pa de enkelte Billeder, saa vilde jeg aldrig blive færdig, jeg har været nær ved at skrive et Digt til hvert især men opgav det, da et jo vilde have taget sig ilde ud. I har jo selv være saa umaadelig practiske, men der er noget ved de Tegninger, som kunde faa selv en Sten til at skrive Vers. - For resten haaber jeg dog ikke at Du ellers slaar Haanden
-4-
af mig men lader mig snart faa et Brev, hvoraf jeg kan høre lidt mere om Jer selv (Dine Kruseduller i Frederiksberg etc.) Det interesserer mig dog uvilkaarlig en Smule, og nu er det snart længe siden, jeg hørte hjemme fra, ikke egentlig fra Dig, ti Du har været overordentlig sød men i det hele. Med det samme kunde du give mig en Opskrift ppa, hvilke Tegninger der er af Dig og hvilke af Kabell, jeg skal sige at, at paa det punkt herskede der stor Uenighed i Gaar Aftes , jeg selv vaklede ogsaa meget, jeg hører Dig nu opslaa en stor skrallende Latter, jeg har heller aldrig vist, at Jeres Tegninger lignede hinanden, de gjør det i Grunden heller ikke en smule, men alligevel er der et Par som jeg ikke vilde vædde om alt for store Summer om, i Dag har jeg rigtignok ved nærmere Betragtelse sat mig paa et fast Standpunkt, som de andre efter Haanden ogsaa hælder til, men imidler Tid vil jeg dog ikke bande paa at det er rigtig, og du kan begribe, jeg gjærne vil vide det. – Det er sandt, da jeg opregnede vore nye Bekjendte glemte jeg Prof. Ussing med Hustru, 3 Sønner og Carl Bjørn Witthusen, en søn af Fru Frølich. Den ældste Ussing har jo set Dig i Paris, Du kan med det samme fortælle mig, hvad Du synes om ham; hos os (naturligvis ikke naar han hører det) gaar han under Navnet ”Luksen”, det er naturligvis Emmy der har døbt ham, hun finder at der er noget saa frygtelig lukset over hans Øjne og Næse. Fortæl mig lidt om hvad Du bestiller i Vinter. Du synes vist, dette er et kjedeligt Brev, der næsten kun spørger, men jeg synes, jeg ved saa lidt om Jer, mig kan Du blot tænke Dig som ” en i Luften frit svævende [?Skumttumbe] ”, nej fy for Pokker, jeg vil nødig lignes ved Skum, men hos Faster faar Du jo stadig om alle mine Bedrifter. Nu Farvel min egen søde Broder. Hils meget hos Onkel, Gudmoder og Aggersborgs og alle andre gode Venner. Det er jo morsomt, Du læser italiensk og naar jeg kommer hjem vil jeg gjerne læse med, hvordan har Gudmoder |det ellers? Og saa Tysk med Molly Bech, jeg var nær gaaet bag over paa Stolen, hvilke den gloende [?]det af? Hils ogsaa hende og Nancy mange Gange.
Det var for Resten noget Sludder at spørge Dig om, hvad Du bestiller, jeg ved jo godt ”[?] Billedet” men fortæl mig, hvordan det gaar|
|Frk. Bruun og Axel hilser mange Gange. Emmy har fuldstændig faaet Nykker, jeg ved ikke hvad der er i Vejen. Emmy er frygtelig henrykt over [?] der kom i Dag, den [?] hun vilde skrive men faar ikke Tid nu da hun siger, det er noget, hun ikke kan besørge i saadan en Fart. Til Slut et umaadeligt Kys fra Din sødeste lille søster.|