1855-01-18

Rom den 18 de Januar 1855
Tak for Deres Brev, Kjære Gine! Hvis De havde været saa langt fra Hjemmet, vidste De ogsaa, hvad for en Glæde det er at modtage Brev og, hvor man skjøner paa det, at Nogen vil skrive Én til; men De kan dog maaskee nok forestille Dem det. Ved at lede efter Deres Brev, faldt idette Øieblik et fra vor kjære Moder mig i Hænderne og hele Vemoden vaagnede derved saa stærkt. Jeg har ikke, og vil vist ikke ret fatte hendes Død, før jeg kommer hjem; det er snare som en [?] om at skulle miste hende. At hun ikke sidder ved Vinduet i den lille Stue paa Vandkunsten, det kan Tanken ikke fatte. Hun staaer jo saa levende og tydeligt for mig med sit Kjærlige Blik. Jeg har næsten i et Brev til [?Grotonde] klaget over, at pennen slet ikke vil gaa for mig, saa det er næsten vaaveligt af mig at beggynde et Brev til Dem; men jeg stoler paa, at De nok seer meest paa den gode Villie, og ikke er for stræng med Hensyn til Indholdet. Jeg troer, det er Tanken om nu snart at komme hjem, der gjør, at jeg slet ikke kan samle Tankerne i Brevform, de spræder sig og flyver fra Eet til et Andet, ligesom det vil gaae naar
|X jevnligt; ogsaa hos Mæglerens vil jeg bede Dem hilse mange Gange Deres Georgia Skovgaard|
●2●
jeg igjen seer mine Venner og mundligt skal meddele dem, hvad jeg har oplevet. Desuden er vort Liv her virkeligt saa eensformigt, saa det kan kunde faae Interesse for Dem at høre om, hvis De tillige kunde see de Kunstværker, som vi nyder, og hvis Forskjellighed danner afvæxelingen for os, medens det i et Brev kun bliver, et Billede en [?] en Stue et Billede. Men netop denne Ro og vendelige Riigdom i Eensformigheden er det, der gjør Livet her saa behageligt; det er vort Dagværk at gaae hen og nyde det, to eller tre Billeder, og saadan et Arbeide kan De nok forstaae kan være deiligt. Ogsaa det, at jeg her har lidt temmelige Forrettningen er saa rart, for jeg længes virkeligt meget efter Virksomheden i mit Huus, men saadan som vi har indrettet os her, saa skal der dog idetmindste laves Kaffe om Morgenen og The om Aftenen, og det sidste er ikke altid saa ganske let, for vi har tidt Besøg og saa skal Vandet koge to Gange for Kjedlen er saa lille, men det forstaaer Sig, saa skiftes og Gjæsterne til at puste til Ilden, for paa italiensk Vis har vi Kjøkkenet i Stuen, det vil sige Kaminen er Kjøkken. Desværre er de kvinnelige Forretninger blevet meget formindske siden Høyens reiste og jeg kun har os selv at sørge for;men nu er det da snart forbi, hele dette underlige Reiseliv, og vi beholder kun Mindet tilbage, og Gud være Lovet! et deiligt Minde bliver det. Tusinde Hilsner fra os Begge til Deres Fader, Søster og Jomfru Broe, som De vel seer X