Skovgaard
1909-12-10
Sender
Susette Cathrine Holten
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 44 brev 33
1412 Newport. Seattle
10ende Dec. 1909
Kjære Agnete, Kim og hele Familien!
Tak for mange kjære Breve lige nu i den sidste Tid. Og saa en velsignet Jul til Eder alle!
Indlagt vor Dagligstue og Spisestue, paa det sidste sidder Aage og leger med et lille Firben, som vi havde som Husdyr en Gang i sommer, jeg ved ikke om jeg skrev om det, det var yndigt og var elsket højt af hele Familien , det havde Camailon egenskaber men
-2-
lignede ellers ganske et italiensk Firben. Det døde desværre, det vilde ikke æde, kun drikke Vand, jeg prøvede at proppe Fluer ag andet i Munden paaa det, naar det gabede, men det spyttede det straks ud – og nar jeg narrede det til at drikke Mælk i Stedet for Vand saa vendte det sit Hoved om mod mig og saa med et par bedrøvede og bebrejdende Øjne paa mig.
Det døde altsaa og er begravet i Haven: Aage kaldte det altid med øm Stemme ” den lille” akkurat som vi havde et spædt barn i Huset. Nu kommer Julen
-3-
bag paa Kjælingen som vanligt, dette naar Jer næppe før i Juledagene. Vi skal være Juleaften hos Hans Pedersens. Nu er Meyers vel hjemme, jeg glæder mig til at de skal fortælle Eder om herovre – ja er saa det jo kun i Sol og Sommer. Vejret er ikke saa slemt nu, det er mildt igjen og det regner alligevel ikke i Dag, men det begynder nok siden. Det er Fredag i Dag, saaa er vi altid til Middag hos Hans Pedersens.
Jeg har en gammel Veninde som hedder Mrs. Sandahl, dansk, hun minder ikke saa lidt om Nanny, hvis jeg ikke besøger hende ne gang om Ugen, saa er hun ikke tilfreds. Det kan jeg nu ikke al Tid. Jeg gaar derud til lunch, jeg skal jo være hjemme til Aage kommer fra Skole. Jeg har ingen Ovn at bage i til Julen, nu har hun fundet paa at jeg skal lave Brunkagedejg og tage den ud og bage den hos hende, for at overraske Nicolai til Jul, altsaa ganske hemmeligt. Kunde jeg nu bare rigtig huske Opskriften, men jeg tror næsten jeg kan. Vi skal jo ikke have juletræ hjemme, men jeg skal dog lave en masse lyserøde Roser til at pynte med i Loftet fra Lamperne udefter. |Og saa smaa grønne Grene over Portraitterne. Nu farvel og levvel alle sammen Glædelig jul og Nytår ønsker vi Eder alle! Hils i Hillerød og Tak for Højskolebladet med ”Indmad” som kom i går og som jeg er glad for. Hils din familie, Agnete. Eders Søster.|