1908-10-12

Mappe 44 brev 23

12th Oct. 1908
817 E. Pine . Seattle

Kjære Kim! Tak for Dit brev, som kom i dette øjeblik, jeg sætter mig lige nu at svare paa det midt i Fejning, Sengeredning, Opvask og det hele for jeg blev saa glad for det. ”Kolosalt” aah nej, det er der vist ingen Fare for, og jeg er ogsaa lige som Du bange for et kolosale og bryder mig slet ikke om det heller. Vi tjener rigtig godt men slet ikke meget endnu, det vældige Decorationsarbejde, det tjente vi slet ikke paa, men det vidste vi i Forvejen; det var jo trist nok at slide i det som jeg gjorde i 3 Uger uden en Smule Fortjeneste, men vi vilde jo gjærne have det første Decorationsarbejde, man maa jo have noget at henvise til, for at faa noget at gjøre, og saa var der det med at sætte de færdige Lærreder op bagefter, det havde samtlige Malermestre i Seattle erklæret for umuligt, og vi gjorde det; Du kan begribe, hvad Rolle det spiller for os Men vi laa rigtignok vaagne mange Nætter i Forvejen, nar vi pludselig blev grebet af Rædsel
-1-
for at det skulde gaa galt. Men det lykekeds jo som sagt, og godt var det.
Du snakker om Bekymringer for ungerne, ja det er jo det , der tærer mest – men jeg synes, du lader til at tage dem saa fornuftigt og kammeratligt, og det er jo den eneste Maade nu til Dags. Jeg har jo bare denne store Skræk, at der skulde gaa Amerika i min; derfor blev jeg saa glad for Dit Brev, fordi jeg følte, at Du forstaar min Længsel, og derfor fik jeg Haab om, at Du vil tage vel og med Forstaaelse mod mit sidste Brev, at Du ikke vil give Dig hen i ængstelige Bekymringer men frejdigt hjælpe mig med hvad jeg nu tror vil hjælpe lidt paa Vejen hjemad.
Vi kan jo dog paa denne Jord ikke gjøre mere en virkelig trofast gjøre alt hvad vi formaar, og saa lade Vorherre om Resten.
Her begynder nu at blive vinterligt, det vil sige, Regnen begynder – al den Regn, den gaar i Kroppen paa mig som Gigt, men sætter sig mest som Hovedpine, det er en slem Gæst. Ellers alt vel hos os. Ja det var ikke egentlig noget Brev, men bare at jeg fik lyst at hilse paa Dig.
Hils alle! fra os 3
Søster

|Saa er der er jo ogsaa det at Pengeforholdene hjemme er saa usikre, der er jo ingen Ting, man kan være helt sikre paa, det ængster mig ogsaa, og hvis der nu oven i Kjøbet bliver Krig i Europa, hvad saa?|