1883-05-06

Mappe 33

Brev nr. 14

Roma 6te Mai 1883

Kjære Tante Ida!

Man lever herligt her i Rom, især når man har mavepine, for så holder man en rar diæt. To meget lidt kogte æg om morgenen med lidt fransbrød til, som jeg deler mellem dem og for 3 soldi skummende gedemælk, som hyrden malker lige ned i glasset; her er hyrder med gedeflokke på mange gadehjørner. Til frokost en [?havrå] bifsteka med asparges til, fransbrød og god rødvin, og det samme til middag. Nu er jeg desværre reconvallesent, så jeg har ikke længere råd til bifsteka con asparges, men må nøjes med oksetunge, (måske æseltunge) og artiscoker. Men til sommer når jeg ligger i en lille solbagt by, hvor kødet straks får tanker og udvalget er ringe på grund af mangelfuld forbindelse med omverdenen, så vil jeg nok sende lønlige tanker til Østrøø kødgryder.

Sora 5. Juni. Så nu er jeg i den lille solbagte by, så lille er den rigtignok

-2-

ikke, men solen vil nok mere og mere varme den til en bageovn, men så står jeg op kl. 4 om morgenen, så er her nok godt, og en god middagslur skal bøde godt på den korte nattesøvn. Her bruser den dejligste flod forbi, der er endda skønnere end åen hos Eder og bjærgene på siderne med oliven, stenege, ægte kastanie, ege og bøgeskov op ad er højere end Dagsås-klippen og poplerne og pilene som står tæt om floden kan måle sig med ælletræerne ved kvarnen og her er masser af vaskerkoner som siger om ikke spaderto så dog klørto til Ane Britta, men I selv kan jo nok stå Eder ved siden af kromanden her og beværtningen er skønt ret ordentlig dog ingenlunde upåklagelig. Vil Du imidlertid bøde på manglerne i omgangen her med lidt af Dit behagelige selskab i form af gode ord, så er min adresse,

Sora di Campagna

(Terra di Lavoro)

Italien

-3-

Den 6te. I dag så jeg rigtignok en vaskerpige som siger spaderto til hvem som helst, hun var dejlig, mild, rødligt hår bare ben, jeg må lirke så småt for at virke så godt for at få hende at male. I morgen rejser Zahrtman 4 mile længere ind i bjærgene til en lille højtliggende by med dejlig luft men få motiver, han kan ikke køre hele vejen, det sidste stykke er kun en stejl sti, men hvor den støder til landevejen vænter ham 3 jomfruer til at bære hans gods og guld på deres hoveder op til byen. Den som får kofferten vil jeg ønske lykke på rejsen. Du kan tro her findes pragtfulde messingsadeler, min vildeste fantasi har ikke drømt om noget lignende, det er som middelalderlige kunstværker, tårne og fløjl, trumler og bjælder og figurer, det er de midterste heste i spandene som bærer dem. Men jeg sidder nok og beskriver, hvad skal jeg gjøre, jeg kan ikke huske jeg har oplevet nogen balade. Jeg har nok nydt livet og vin i landlige osterier, i godt selskab og omsværmet af ildfluer, men det er kun morsomt at være med til, ikke at tale om, men når jeg nu begynder at male ved floden her, skal Du få alle de nymfeeventyr jeg oplever.

-4

Har I fået ”lille broder” døbt? For en tid siden drømte jeg I havde givet ham navnene ”Andreas Johan Freja” hvilket jeg fandt var løjerligt, ikke Andreas, det er et godt navn, men Johan er for almindelig hos Eder og det sidste er jo rent galt. Måske kan det interessere Onkel at høre at jeg forleden i en lund nær ved Rom fandt en del pigge af et hulepindsvin, som vel på en eller anden måde er kommet af dage der. I forgårs så jeg to smukke snoge, Z. sagde den ene var en giftslange, men jeg slog den ihjel og så efter, så jeg er vis på det var en snog. Her har Du mit fotografi, synes Du ikke om det så giv det til Niels, synes I begge om det, skal jeg sende et til næste gang. Med om du synes om det menes naturligvis Du og Onkel. Niels er vel kommen op til Eder, hils ham i så fald men ikke mindst Onkel og børnene og Fru Schindel om hun er hos Dig. Nu tænker I vel snart på tykmælk, men her tænker vi snart på hasselnødder, i dag så jeg da til min forbavselse nogle hase, som allerede var så store. Tag nu til takke, jeg kan ikke [?give] bedre denne gang, Zahrtman beder hilse Niels.

Din hengivne Joakim Skovgaard