1893-06-15

Kasse 13
Brev 20A+B

Verona 15-6-93
[?]Cola , San Lorenzo, Verona
Kære Joachim, Du er (især for en saa indfødt Dansk) ualmindelig liberal – det samme tænker jeg om Niels, af den smule jeg hörte af ham – men måske lidt for utilgjængelig for Skjönheden i Kunsten af de senere Aarhundreder (d.e. efter det Prerafaelittiske), navnlig det 17. de og 18. de Sec. Benvenuttos Perseo sendte jeg lidt paa [?Dril], i den overbevisning at I kimsede af den, glædede mig at det modsatte var Tilfældet; fra Roma skal jeg en gang sende Jer Berninis Fountaine fra P.zza Navona, i samme Hensigt, og forhaabentlig med samme Resultat. – Forresten finder jeg dine Breve baade fornöielige og belærende, og takker for din udförlige Critik over Photografierne. Her fandt jeg allerede den første Uge det ene af de önskede Portrætter til den gamle Ramme, et brillant gammelt Kvindehoved, der tilskrives Lucca Giordano, og næsten kunde [?] for en Rembrandt;
-2-
desuden et mindre (Flugten til Ægypten med 12 á-13 Figurer, 17.de Aarhundrede) yndigt, og minder om Rottenhahn; dog maaske ei saa Fiint i Udførelsen. – En herlig stor Altertavle, eller Sligt, er her tilsalg, det hedder sig af Ribera, som jeg dog ikke finder at Den minder om; men troer godt den er spansk, meget originalt opfattet og udfört; desværre har jeg ikke meget Haab om at kunne erhverve den; - snarere et meget lille Billede fra Blomstringstiden, mindre end Halvdelen af dette ark i en barok Ramme, men som jeg næsten troer er den originale; et billede som selv en Skovgaard ville beundre (?). –Turen til Aldershvile kan jo altsaa opsættes til August, jeg skriver til Søren, at han først til den Tid skal melde Jer Billedernes Ankomst, det er jo moersomst at I samlede tage derud, hvis da Niels saa endnu er i Byen. Skulde det have nogen Interesse for Jer, saa findes derude en Bronse Afstöbning af Donatellos Relief – Johannes den Döbers Drengehoved – som jeg kan tilbyde til at trække Lod om; dersom den ei forekommer Jer for haandværksmæssig; Originalen af Steen er i Bargello i Florenz.
-3-
Før jeg fortsætter Svaret paa dit Brev kommer her en Paranthes: Din Udskrift:” Barone Danese” morede mig meget, den kommer under Rubrikken – kjøbenhavnske Naivitet. Til Samme regner jeg saa Meget, Der hjemme gaaer glat væk; saaledes: Paa et Gravsted: Her hviler J.F. Schouw og hans Hustru Suzette Schouw født Dalgas i stedet for: og hans Hustru Suzette Dalgas (Lapidarstilen hjemme staar paa svage Födder), eller på en Bygning som Christinelund Inizialerne H.S. – J.S: i stedet for HS – J.D. – Jeg tør sige at Præsten har döbt dine Börn med Navnet Skovgaard – en ægte dansk Dumhed; Fornavne döbes, Familienavne hverken kunne eller skulle nævnes; de ere en Selvfølge, lige som om Præsten vilde döbe En til at være Dreng, En til at være Pige. I Enrico Dalgas´s Bog om hans Familie nævner han mig og min salig Hustru og sætter i Paranthes (fraskilte); for det Første fandt der ingen Skilsmisse Sted, vi foretrak at leve adskilte, voila tomt; men selv om der havde været Skilsmisse, troer jeg at kun en Kjöbenhavner kunde finde paa at angive det i den Form. – Saa er der, med
-4-
alt det uendelige Vrövl, der leveres Sprogrensning etc. endnu disse hæslige Forvridninger af Sproget som Odensejaner, Helsingörejaner, hvorfor ikke Odenser, Helsingörer etc. tilstaar at meget i den Genre stöder mit Øre som Dansk, Jeg vil ikke gaae ind paa de fjantede Misforstaaelser som Rangforordningen i social og rent menneskelig Henseende har skabt i Danmark, den har endt med at gjöre mange klare Hoveder aldeles confuse; den har, saa at sige, mere end noget Andet virket demoraliserende paa Befolkningen, Demoraliserende og Fjanteriserende. Heldigvis at den simple Mand, Arbejderen, den Tjenende Klasse er gaaet frie,? Der findes dog endnu upaahildede
Dit Ønske at höre min Mening om ”Grundtvigiansk Syn på Kunst” kan jeg ikke saa nemt tilfredsstille; jeg er altid bange for at stöde Grundtvigianere, som jeg ellers stemmer overens med; en Gang kom jeg til at sige til en grundtvigiansk Dame:” Grundtvigianerne er nu en Sect som jeg ikke kan med”- ”En Sect”? Udbröd hun forbittret. ”Nei, en Insect”, ”undskyld” skjyndte jeg mig at tilföje, men saa blev det først rent galt.
-5-
Desværre möder jeg saa sjældent danske, som jeg kunde glæde mig ved; i reglen er Det kjedelige Snopper; jeg lader derfor lidt som Ingenting, naar jeg høre dem tale Dansk; én Gang var jeg saa uheldig at indlade mig med et saadant Sæt, saa kom strax det Kjøbenhavnske:-”Maa jeg spörge om deres Navn”! – Da jeg svarede: ”Sörensen, Etatsraad” fik de en allerhelvedes Respect for mig, saa jeg nær aldrig var bleven færdig med dem. – Det Grundtvigianske kan være meget godt til Maade; men Det gaaer mig dermed som med det Thorvaldsenske; jeg har faaet for meget af det i min Ungdom.

Det flotte portrait af den ”unge Mand” er rigtigt af Paul Veronese, dog er det en Mand af Middelalder 40 á 50 Aar og den ”stribede Dragt” er en Rustning.
Det skal glæde mig en Gang at see Dit paabegjyndte Stykke, Christus hos de Döde. – Kirken hedder ganske rigtigt St. Zeeno; - Francesco Torbidos Billede har mest interesseret mig for Det gamle Kvindehoveds Skyld, Barnet er næsten stygt. Lanazzola finder jeg altid correct, men noget haard, navnlig i farverne. – Manserati har meget tilfælles med Cima da Conigliano.
-6-
[?]St. Larottos St. Veronica er en Afresco i Museet. Bronzinos Pietá tiltaler mig for Christi Hoveds Skyld; det er dette Hoved, jeg finder hans Mesterværk. - Crinelli er for mig som Cranach; - foresten findes der et Billede i Brera af Gianbellini, fra den første af hans tre Perioder (Maneras), der har Noget af samme Charakter; - Farverne i det omtalte Stykke af ham (Omskjærelsen) ere alt Andet end glödende. – Bellinis Selvportrait i Uffizii har rödt Haar, Peruginis derimod sort; men jeg troer nok der er noget Rödt i Dragten. Det af Pinturicchi fandt jeg tilfældigt, ellers havde jeg sendt et af de frappantere; på dette troer jeg ikke Rafael var Medarbeider. – Seer ingen Lighed imellem Lorenzo Credi og Leonardo. – Skade at jeg ikke sendte Noget af Castagno eller Palagnolo
Det større Phot: af et [?] Alter, husker jeg ikke selv at have seet, det er vist fra Padua, af hvem veed jeg ikke, afgjort ei af Mino (Navnet paa en Mand).
-7-
Ligesaa sindrigt som Benvenutos Medusakrop er slynget, ligesaa urimelig finder jeg Holofernes af Donatello, som han
Sidder roligt og opreist mens Hovedet skjæres, eller skal skjæres, af ham. Perseos Piedestal er da den skjönneste i Verden!?
Og nu nok hermed! Kun et Par Ord om Veronas Herlighed: I have naturligviis ogsaa boet her i Albergo Cola; min Stue med Altan er mig en reen Nydelse, en Udsigt over den rivende Etsch til Haverne hinsides og Bjergene i Baggrunden, yder mig baade om Dagen og Aftnen en sand Nydelse; Kosten er fortræffelig og Værtens og Folkene veed ikke det Gode de skulle gjöre mig – den gamle Stamgjæst. – Overalt finder jeg noget Interessant og Smukt. Antiguarerne ere næsten mine Venner og holde af at handle med mig, skjöndt jeg er kneben, og tit kun giver ¼ af hvad de forlange; hvor Skade at jeg ikke möder En af Jer hernede; jeg kunde da nok imellem skaffe jer Et og Andet, NB: af den Slags som I synes om, men ikke af dem jeg forlieber mig i. – I dag tog jeg en lille Madonna (á la Cimabue), som jeg med Fornöielse vilde sende Jer; jeg tog den meest for at slaae en Handel af, efter unyttige Pour Parler’s. –
Skriv snart igjen og hils din Kone, Caterine og Niels; giv din kjönne freidige Dreng et Kys fra

Din hengivne Chr. Stampe

Brev 20B
P.S. Skjöndt her er en vidunderlig Riigdom paa Frugt, maa jeg dog give Fru Deichmann Ret imod Höjens , - at vi have bedre Gemüteser i Danmark; hun vidste ikke at nævne Andet end at Portulak ikke fandtes her; men jeg kunne nævne Meget, saasom Sellerier (Rodfrugten) Skorsneesrödder, Bothwells [?], samt adskillige Sorter deilig Kaal, etc. Etc. --