Menu

Skovgaard

1886-01-15

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

mappe 47-47

Præstø 15 januar 1886

Kjære Joakim!

Modtag min hjerteligste Tak for dit kjære Brev! Det glæder mig indelig at du har forlovet dig, da det naturligvis er med en rar og elskelig Pige, ønsker Johanne og jeg Eder til Lykke, haabende at I, maa blive lige saa lykkelige som din Fader og Moder var.

Hav tak kjære Joakim, for dine Juleønsker til os alle, du og Niels, takkes hjerteligst for den julegave Onkel sendte mig fra Eder.

En hjertelig lykønskning fra Johanne og mig til det nye Aar, beder jeg

-2-

dig, saavelsom Niels, og Cathrine modtage, gid det maa blive godt og velsignet for Eder Alle.

Johanne og jeg var hele julen i Dyrløv hos Else Marie, hvor vi havde det rigtig rart, dit brev kom lidt før vi kjørte der ud, og der blev en almindelig Glæde over Indholdet.

Med kjærligste Hilsener til Eder Alle forbliver jeg din hengivne Faster

Magdalene Cruusberg

Facts

PDF
Letter
Præstø

Mappe 47 nr. 47