1881-05-06

Mappe 42 nr. 2
Rosenvænget den 6 Maj 1881

Kære lille rare Kim!
Nå det kan nok være Du slår til Søren, gjør Lykke på Maskerade med Ørentvist, render og [?frisker] og gjør Tour alene med unge Damer, og Guderne må vide hvilke andre letsindigheder Du finder på under de mere glødende Himmelstrøg Du befinder Dig under. Kjøbenhavn i sin Naivitet befinder sig i en uendelig forbavselse over Din Vanart, jeg er først for ganske nylig kommet mig, og er idel Glæde derover; dog lader du til på et Punkt ikke at være kommer synderlig videre end da Du rejste,
-2-
at man skal sende sin Broder til Paris, og at han skal gjøre en hel del Vrøvl om hvad han skal kjøbe til en, og at han, der har Paris med alle sine herligheder (den ene mere genial og fortryllende og interessant end den anden) liggende for sig, så ender med at kjøbe en Støvekost, havde du kjøbt en sådan til Din Tilkommende da vilde jeg havde fundet det yderst rimeligt, og vist i alle Måder overensstemmende med samme Dames Smag og Tilbøjeligheder, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal med den, jeg har en meget god Støveklud og en Fjedervinge til krogene og ved oprigtigtalt ikke, hvortil man benytter Kosten; men skal jeg have den, nu, så lad mig få den, så skal jeg gjemme den, og skjænke
-3-
den til bemeldte Dame en gang ved lejlighed. ----Kan Du tænke Dig, hvis Bryllup jeg var til i Tirsdags? Nej, Viccas, du kan tænke Dig min Forfærdelse, da jeg modtog indbydelsen, min fortvivlelse kjendte ingen Grændser, da jeg ikke havde Spor af fornuftig Grund til at sige nej, og ikke kunde hitte på nogen som helst Undskylding, måtte jeg der jo, og jeg fortrød det for resten ikke, det var rigtig morsomt. I dag var jeg oppe at besøge hende i hendes eget, og hun bad mig hilse ” Kim på Lastens brede Vej” meget fra hende.
Det er ikke ret længe siden, jeg havde Brev fra Tante Oda, de har det alle godt, og hun er gruelig glad for sin Dreng. Ved Du, at Kaalunds Fulvia nu bliver givet på det kongelige, det gjør ret megen Lykke, Fru Eckardt og E. Poulsen
-4-
spiller glimrende, de andre er til at brække sig over især to Tvillinger unge Mænd, det er Fru Nyrup og Frk. Wiehe, jeg føler en underlig bølgende Fornemmelse i Mellemgulvet blot ved at tænke på dem. --- Vi er også ved at begynde at tænke på at lave os til til at have Forår, Stikkelsbærbuskene er grønne, kastanierne letter på Hylsterne og det
Lugter af Forår, mit sikreste Kjendetegn. Hvad var det dog Niels bad mig spørge Dig om, det var vist gjennem Fru Øyen og så rimeligvis atter fra en anden igjen, om hvorvidt Frk. Holten har Talent, jeg ved ikke om Du ser dig i Stand til at besvare det Spørgsmål jeg finder det er en værre [?Commission] Så tror jeg nok jeg har så mange Hilsener til dig som herfra til Roskilde mindst, men Du kan nok tænke Dig til de vigtigste.

Ak og Ve!
|I Dag mødte jeg Fru Schouw og en af Døtrene på Farimagsvejen, jeg drejede Hovedet til den anden Side og ilede forbi, ja når Du ikke er hjemme forsømmer vi alle Familiepligter. Aa! For Zarthmans Romeo og Julie ” men Udstillingen tænker jeg, Niels underholder Dig med, og det er jo sandt, Du svælger i Saloner. Mange Hilsener til la Cour og Kabell. Jeg er alene hjemme i aften, ellers havde Du rimeligvis fået Lov at vente længere endnu men jeg har så gruelig lidt Tid. Farvel, Levvel mor Dig godt.
Din lille Søster|