1868-02-12

Nordkjær den 12 Febr 1868.

Kjære Hr. Professor!

Deres venlige Brev af 4 d.m har jeg [?rigtig] modtaget og takker Dem ret meget derfor. Det gjorde os meget ondt deraf at erfare, at De ikke var rigtig vel og ikke mindre ondt gjorde det mig med at have paaført Dem al den Ulejlighed, i Deres Upasselighed. Omstændighederne bød mig endog at bebyrde Dem med mere end Nødvendigt; men dette Uheld kan jeg takke Andre for. De maa derfor endelig ikke vredes paa mig, kjære Hr. Professor! men modtage min oprigtige Tak for al Deres Ulejlighed og Venlighed og saavel min kjære Hustrues som mine egne bedste Ønsker om at De ret snart igjen maa være rask.
●2●
Det glædede mig ogsaa for Dem, Hr. Professor! at Udfaldet med de kjære Malerier blev saa godt. Den smukkeste Løn for havt Ulejlighed.
Jeg billiger saa fuldkomment Deres Fremgangsmaade i det Hele og er saa fuldkomment Tilfreds med Arrangementet at jeg er Dem uendelig forbunden derfor og megen Tak skyldig. Ikke mindst glædede det os at høre Dem omtale vor kjære Theodor godt, ligesom de fleste han kommer i Berørelse med. Den gode Gud give ham fremdeles Lyst og Kraft til at vedblive, saa bliver han med Guds Hjælp nok hjulpen. Blot han fremdeles maa kunne modstaa Fristelserne i den store Hovedstad!
Professorens første Brev var skrevet paa fire Ugensdagen efterat min Svigerinde forlod dette Liv og sine smaa for at forenes med sin forud
●3●
gangne Mand, hvem hun savnede saa uudsigeligt. Ja! Døden er kommen ind i min Familie, kun den gode Gud veed hvem den næste Gang kalder.
Restbeløbet af Pengene skal jeg snart tillade mig at disponere over og da tage mig den Frihed at tilskrive Dem.
Idet jeg endnu en Gang beder Dem kjære Hr. Professor! modtage min hjertelige tak for den smukke Udførelse af det vanskelige Hverv, beder jeg Dem ogsaa modtage min Hustues og mine egne venligste Hilsener til Deres Fam, og Dem selv med det oprigtige ønske om en god Bedring. Ligeledes vore hjertelige Tak for al Deres ulejlighed med vor Theodor.

Med højagtelse
hengivenst
Lundbye