Ca. 1843

Mappe 1 nr. 30

Min kjære Johan! Jeg vil dog ikke aldeles opgive Haabet at Du endnu mulig kan komme; jeg slutter det heraf; dersom Du haver fuldt bestemt at blive i Kiøbenhavn saa vilde Du have ladet mig det vide for at jeg ikke skulde gaae i den Uvished. Det er en lang Tid naar jeg tænker tilbage; og kjære Johan Du har glemt hvad Du lovede mig i Grønningen: Du vilde i altfald skrive om Du ikke kom: men temmelig vist var det at Du kom, naar blot dit Maleri blev solgt. Men saa kom Dreyer og fortalte mig at det nu ikke længere var Penge der bandt Dig; men – ja; Det er jo ikke værst at [?] hvad det er, for det veed vi jo begge; men løierligt er det Johan af Dig [Overstreget: er det]; at Du kan have enten at det kan være forliget eller medføre nogen Skade ved at gjøre endogsaa kund et Forsøg paa at handle efter Din egen Overbevisning. Du skal finde mig som jeg altid har vist mig for Dig; derfor drømte jeg saa meget om denne lykkelige Sommer igjen, og hvor herligt det maatte blive naar Du kom baade Uden og Inden. Jo kom kjære Johan at vi kan hold Leir sammen igjen, og læse Prækener mange saa vi kan leve af Sjælen ret.

Egetræerne er jo heller næppe udsprungne endnu saa det er ikke for silde fra den side betragtet.

Jeg skal hilse Dig fra Tulle, hun vil nok tale med dig, men skrive, det tænker hun vist det er saa en egen Sag. Jeg har baade [?] og [?] og mange af Holberg og Øylenslægers Digte

Din Fredrik