Menu

Skovgaard

1886-09-26

Sender

Ingrid Lange

Recipient

Agnete Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 48 brev nr. 59

Den 26nde September 1886

Kjære Agnete!

Ja nu vil jeg tage Forretningerne først, og give Dig Agnete nogle Oplysninger om Din Kjole. Livet hænger virkelig ikke sammen med Nederdelen, der er et lille Skjød paa det, som gaar ned under Nederdelen, denne er rynket til 2)Linning 1)en helt rundt, undtagen paa det 1¼ Quarter brede Stykke (omtrent 1/3 af Vidden), som bestaar af to dybe Læg, der gaa mod hinanden. Splitten findes paa venstre Side af Lægene.

|Rynker| |Læg| |Rynker|]

Bæltet bestaar af tre Lag yderst Silkebaandet inders hvidt uldent Tøj og derimellem Fougaze; det er syet fast til Linningen, undtagen det Stykke, det paa Billedet flyver i Vejret, og

-2-

som ender med en lille Sløjfe. Naa, nu haaber jeg det er nok derom, bare Du nu kan forstaa Beskrivelsen og den er fuldstændig nok. Tusind Tak for Dit Brev til Thora og mig, der var morsomt med den Fest, Karoline skal jeg hilse fra og takke for Brevet, hun var nu i Færd med at bringe et Brev paa Stabelen, hun syntes det var kjedeligt, at Du ikke havde faaet hendes Brev endnu, den Gang, men I fik vist hinandens Breve paa samme Dag. Jonathan har været til Rusgilde igaar i Egenskab af Sanger i det lille Kor i Sangforeningen. I Dag har han været paa en botanisk Tur til Skjoldnæsholm, det var med Jensens Søn, som Anfører. Undskyld det rædsomme Papir, det er for Pladsens Skyld at jeg skriver paa dette. Hilsen til Dig og Din Joakim fra Sin Søster Ingrid.

Facts

PDF
Letter

Mappe 48 nr. 59