Skovgaard
1886-10-15
Sender
Ingrid Lange
Recipient
Agnete Skovgaard, Joakim Skovgaard
Transcription
Mappe 48 brev nr. 67
Den 15de October 1886.
Kjære Joakim og Agnete!
Ja nu skal I først og fremmest have Tak for alle Eders mange Breve, særlig det fra Joakim til mig, hvor det dog var morsomt! Vi havde ellers tænkt os Doctoren anderledes pæn, saa vi bleve meget skuffet ved Din Ilustration af ham og hans tykke madame; men ”hvad gjør det, naar bare Hjærtet er sort,” som Degnen sagde. Vi skal takke fra alle dem vi har afleveret Breve til, (dem vi har set vil det sige), men, hvem havde I dog tiltænkt det blanke Kort i den blanke Konvolut, hvis I
-2-
har beregnet det til nogen, saa maa I virkelig regne om igjen. Naa nu synger i altsaa snart paa det sidste Vers, der i Civita, det er rigtignok flinkt af Agnete at paatage sig at rejse; nu vil jeg da ønske Eder rigtig lykkelig Rejse. Hvor det dog maa være morsomt, at se Folkelivet og Børnelivet dernede; de Scener Joakim har tegnet i Brevene tyder da derpaa. Er der ogsaa Svin paa Dit Solskinsbillede med Majstørring! lige som paa Billedet i Thoras Brev; Drue-høsten |presningen|, som Tante Nanny fortæller om, maa være komisk. Nu skal I høre noget om vores affairer; Thora jeg ved ikke om i har hørt, at Thora og jeg skulde
-3-
lære at synge hos Marie Schiøler, men nu er vi imidlertid begyndt derpaa uden Jeres Samtykke, men det kan vi vel nok faa endnu, hvis Agnete bare ikke finder paa, at vi skulde være for unge. Hun er skam morsom at synge med, og saa har vi endda Margrete til Compagnion, saa vi ere da i godt Selskab. Karoline skal jeg hilse mange Gange fra hun staar, som den grusomme Vogter og vogter paa at mit Brev kan blive færdig, saa hun kan faa det med, da det er den yderste Frist. Undskyld hvis der er nogle Fejler i mit Brev for jeg faar nok knap Tid til at se det igjennem. Jeg kan vist gjøre Bodil M.
-4-
en Tjeneste ved at takke for Brevet hun fik og sige at hun har et paa Stabelen til Eder. Ja saa Farvel da, det var ikke saa meget jeg fik skrevet, men bedre Lykke en anden Gang; fra
Eders Ingrid.


