Menu

Skovgaard

1910-11-16

Recipient

Agnete Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 20

Brev nr. 9

Smedstadgaard, Lillehammer, 16. november 1910

Kære Joakim

Til Lykke med Fødselsdagen den 18 de, jeg tænker du er hjemme hos alle dine, og haaber at I alle har det godt. – Her sender jeg dig et lille Billede af vore Unger, jeg synes det har Mangler, men haaber, at du dog kan finde nogen Lighed; Niels bad mig sende ét til dig, og da havde jeg netop sendt Børnene til Fotografen for at bestille 1 til dig, saa du ser det er 2 Sjæle 1 Tanke. Her har vi haft en forfærdelig kold Tid, da vi ingen Thermometer havde, maatte vi fornemme Graderne, jeg fornam op i mod 100 Grader, dette blev dog

-2-

reguleret af et Thermometer i Lillehammer, der viste 10 Grader, og dagen efter, da Kulden var steget, paastod Karin Mortenson, at det maatte mindst være 20 Grader. Men her inden Døre har vi det lunt og godt. Nu har vi knap 3 Uger tilbage her ude paa Landet, da rejser Mortensons til Telemarken, og vi maa ty i Pensionat en lille Tid inde i Byen. – Det har været godt for mig, at Tiden saadan hele Vinteren er falden i smaa Stykker, saa den er gleden forholdsvis let trods Adskillelsen fra Hjemmet. At vi har travlt hver Dag fra Morgen til

-3-

Aften er jo ogsaa godt, Hjalte er jo nu stor, og vi maa læse en del for at han ikke skal komme bag efter sine jævnaldrende. Vi bor som Robinson paa en øde Ø. – Havet omkring os er Snehavet, som nu næsten ikke er til at komme igennem. Folk mod Nord har haarde Vilkaar leve under, og dog er her saa megen Hygge for Gaardens Beboere med alle deres Dyr, - og saa den gammeldags Skik, at de selv laver fra først til sidst omtrent alt det de lever af. Gaarden ejes af saadan en elskværdig Enke med 4 voksne Døtre og 3 Drenge.

-4-

Mon du og Agnete snart drager til Karlsberg? Vi fik i gaar dejlige breve fra dem alle sammen med Tegning af Situationen, da Niels og Drengene og Hertha hjælpes at drage Dueburet ned fra Taget og Tovet springer midt under Arbejdet. ”Tableau”. – Jeg havde mange Spørgsmaal at gøre om alle jeres ”Børn” hver især, men jeg vil fri dig derfor og blot bede dig hilse først Agnete, saa alle 9 og dig selv fra

Din hengivne Svigerinde

Ingeborg

Hjalte, Irene og Elise beder mig hilse Farbror Joakim og ønske til Lykke.

Facts

PDF
Letter
Lillehammer

Mappe 20 nr. 9