Skovgaard
1915-05-01
Sender
Ingeborg Skovgaard
Recipient
Agnete Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 20
Brev nr. 19
Lørdag den 1. Maj 1915
Kære Agnete
Egentlig skulde Ole haft dette Brev med til dig til Hilsen og Tak for sidst og til Tak for Ole, som nu haaber at maatte sove hos eder. – Hans Georg fik saadan indtrængende Indbydelse fra [?] til alle 3 Dage, hvilket han syntes han maatte tage imod, skønt har var helt ked over ikke ogsaa at kunne bo hos eder; det som alle vore sætter saa stor Pris paa! Men naar nu Ole kommer, vil I vist ogsaa finde, at det er nok af Gæsteuro. – Ole fik nok nu Regnen, som vi har længtes efter til Haven! Vi har haft Ebbe hjemme en Dag igen; paa Cycle kan det temmelig let gøres. Naar en Gang den Ferie kommer, som du havde Lyst til at bruge til at sende lille Marie her ned til os, saa maa du endelig lade os det vide. Pigebørnene vil saa frygtelig gerne have hendes Besøg. Denne lille Ferie havde maaske været god dertil, hvis ikke hendes store Fynsrejse havde været saa nær.
Vi har haft et rart lille Besøg af Karen Pedersen og lille Gerda, de har det jo saa godt i deres landlige Bolig. Karen er kommet til at ligne sig selv saa godt og siger ogsaa, at nu først efter mange Aars Forløb, føler hun sig legemtligt vel. Min Søster derimod er saa svag og ussel i Aar, det har alt været mere end hun har magtet at bære; hun har ikke Kræfter og ikke Stemme mer, hun der en Gang var saa ualmindelig stærk og rask; - og saa underviser hun mange mange Timer med den hviskende Stemme. På Conservatoriet har de 9 Elever i 3 Timer i Træk uden Hviletid imellem, det er meget at byde et skrøbeligt Menneske, som hun er for Tiden. – Hun havde den Glæde at blive indbudt til Fuglsang til Godsejer Nergaards i Pinsen, et Sted hvor der samles saa mange musikalske Mennesker. Konen er født Hartmann – nu ved jeg dog ikke, om det kan blive til noget, da der er kommet Sygdom. – Du spørger sommetider til Margrethe derfor dette.
Aa! For dejlig Regn, lige hvad vi trængte til. Nu kun kærlige Hilsner til eder alle.
Din Ingeborg Skovgaard