1895-08-01

Mappe 19
Brev nr 18

Melanes Naxos

Kære Joakim!
Tak fordi Du lod mig vide noget om Onkels död. Det telegram, som jeg fik fra Nicolai, om at lade ham varetage mine interesser i Onkels bo, var blevet noget forvansket, inden det nåede mig, derfor er jeg ikke sikker på, at mit svar blev korekt, og det kan jo også være blevet forvansket på vejen, men da jeg ikke på ny har fået noget Telegram, så har det vel været brugbart. Nicolais Telegram endte med, at der vilde fölge brev, men endnu har jeg ikke modtaget noget, måske jeg får det i morgen, for vor vært skal til byen i morgen. Det var dejligt at Onkel fik sådan en let död. Ja naturligvis har jeg været forberedt på, at han kunde dö, medens jeg var i udlandet, men igrunden har jeg nærmest tænkt mig, at jeg skulde se ham igen, når jeg kom hjem, jeg holder heller ikke så meget af, at gå og tænke mig dödsfald eller andet sådant iforvejen.
Det bliver vist nu en skrækkelig mængde forandringer, inden jeg kommer hjem. Hvis Classens have bliver solgt, kan Du så ikke passe på i tide at få fat i de udskårne hoveder fra altanerne, de måtte altid kunde anvendes.
Det kan blive meget hyggeligt at se Agnes Lunn i Athen. Jeg vidste godt, för jeg
-2-
kom til Olympia, hvordan Tren havde sin opstilling af figuren, de står heller ikke der efter hans måde, og i plaseringen af figurerne var han og jeg enige, men så var der det, at jeg havde tænkt mig, de to figurer nærmest Apollon havende skjolde, men det har de ikke haft. Jeg har en bön til Dig, og det er, om Du vil gå til Jungersen, og få nöje besked om hjemmedåb, for vi venter en lille samfundsborger eller borgerinde i November, og rejse hjem for denne ellers meget vigtige persons skyld, kan vi dog ikke godt, og lade den være udöbt til foråret, vil vi heller ikke, og derfor må Du skaffe mig underretning om alt, hvad jeg desangående må vide. Blandt andet er det vigtigt, at jeg får at vide, hvad staten forlanger, for at det skal blive regnet for en gyldig dåb, f.eks. hvormange vidner (faddere) der behöves. Du kan jo nok forstå, at det er os meget kærkomment, at Du kommer herned, så vi kan snuppe Dig til den bestilling, men vent nu bare ikke for længe. Vi var forleden til barnedåb her i Melanes. Vor meget rare værtinde Anette fik for en tid siden sin förste dreng, nummer 1 er en pige, og så var vi i söndags buden til dåben. Det var nu meget interesant at se græske dåber, det var også ganske interesant at se et græsk gilde, der var jo flere Ting, som stödte, f.eks. at ingen af forældrene var tilstede, men der var også meget, som var könt. Det var
-3-
henad aften det foregik, altså ikke sammen med anden gudstjeneste, men alligevel var der mange tilstede, mest nydelige börn, så det foregik virkelig i en menigheds forsamling, ikke som man i Italien ser en præst og to mennesker gå med barnet hen i en afsides krog, og der var egentlig megen stemning over det, og præsten var rar og naturlig, men sommetider fik det jo nok lovlig megen karakter af trolleri eller signevæsen. Præsten havde megen besvær med at få vandet helligjort og blæste djævelen bort fra det og fra barnet og gjorde så mange löjerlige ting, f.eks. klippede tre lokker af barnet og brændte dem, hvilket han siden forklarede os var et tegn på korset, - höjst mærkeligt. Morsomt var det at se en person blive puttet helt og holdent ned i vandet tre gange. Könt var det at barnet kom til kirke i mörke klæder, og efter dåben blev ifört hvide, men kedeligt var det, at disse hvide var meget grimme.
Vi lever vældig höjt på druer og figen og meloner, jeg har opdaget, at jeg nu kan tåle lidt af de sidste, hvad jeg ikke kunde ifjor. Figen er meget herlige, jeg har tidligere kun smagt dårlige, men kaktus figen er ikke forfærdelig morsomme. Nu står der tilbage at smage aloefrugter.
-4-
Har Du set blomstrende aloer? Det er det mest storslåede i blomsterfaget. Store er jo blomsterne som træer, og skinner som gul silke imod den blå himmel. Her i nærheden er der kun en som blomstrer, og det var et held, at vi forleden opdagede, at den var sprunget ud, ellers havde vi troet at de grönne knopper var blomsterne. Jeg er bange, at de er forbi inde på sletten, men måske jeg dog går der ned, skönt det er en lang og varm tur, for at pröve at få mange at se.
Ja nu har jeg ikke tid at skrive mere. Hils alle, navnlig Faster meget, Ingeborg hilser. Lev vel.
Din broder Niels

Kære Joakim og Agnete! I har været saa – gode til at skrive til mig ogsaa, mange Gange Tak derfor, ja det er sandt Joakim, det er netop saa yndigt at höre fra sin Mands Slægt, og mærke, at man er regnet med og hörer med i den nye Familie, jeg blev vist ligesaa glad, som du blev i Italien. – I mærker nok på Niels´ brev, at vi stadig have det saa godt her paa Øen, ja det er det rette Sted at komme til, naar man for Alvor skal lære at holde af Grækere og Grækenland, vi vil sörge den Dag, vi skal rejse herfra til Athen. Vi glæde os saadan til du Joakim kommer herned, gid du ogsaa kom med Agnete, det bliver kedsomt for dig, nar Manden din skal rejse saa længe, men hvor han kan fortælle, naar han kommer igen! Det var morsomt at höre om eders Sommerophold i Jylland og lidt om hver af Ungerne, hils dem alle meget og vær selv kærligt hilset fra eders Ingeborg Skovgaard.
Hils ogsaa Faster fra mig – og alle dine Agnete paa Thorvaldsensvej, jeg haaber de har det godt. – I.