1912-11-18

Mappe 19
Brev nr. 49
Grimsbu, Lilleelvedal 18-11-12

Kære broder!
Til min store forskrækkelse opdager jeg, at vi allerede har d. 18de i dag.
Jeg synes dog ellers at der plejer at være længere mellem vores fødselsdage, end det lader Til, at der har været iår. Det er underligt, at når dagene går så ensformigt og man igrunden småkeder sig hele Tiden, som det er med mig her, så smuldrer Tiden endnu værre for en end ellers.
Ja Til lykke da, selv om de kommer lidt sent. Hav det godt i alle måder og Til lykke med arbejdet. Ja Du har nok taget et kæmpetag i sommer kan jeg forstå, kanske Du så suger lidt på lappen i disse korte dage, skönt det ligner Dig ikke.
Og Tak for önskerne Til mig, som jeg dog vist har Takket for engang. Hvad jeg glemte, var at Takke Morten
-2-
K. for hans brev, og nu kom der forleden et Til fra ham. Tak da for dem begge Morten. Du skal ikke have samvittighed fordi Du ikke sled mere i det i haven i sommer, det var såmænd godt, at Du var så flittig med malingen, og det var hyggeligt at have Dig.
Til Joakim igen.
Det trækker ud for mig her. Först mislykkedes jo arbejdet med flere sten, og så gik en Tid Tabt, fordi stenhuggeren narrede mig Til at opgive den store, som vi nu arbejde på igen, og som er helt god, og den dejligste af dem alle sammen.
Og så er dagene så korte nu her i nord, så arbejdstiden forslår så lidt. Imidlertid håber jeg på at blive færdig omkring månedsskiftet, men det Tör jeg ikke skrive til Ingeborg, for ikke atter at skuffe hende, for det er ingenlunde sikkert.
-3-

Var Johan Th. her nu, så er jeg Temmelig sikker på, at han satte sig at arbejde i fjøset. Når eftermiddagslyset falder ind af et lille vindue ud mod Tunet og spiller i de hår som står Tilvejrs henad ryggen på en halvoksen Tyr, og ellers alt er halvdunkelt, og så den gamle bestemor går og tusker omkring derinde i et dejligt rödt liv, og giver köerne renmos, det röde står så godt til det grå mos, så er der skam nissepoesi i rummet. Ellers er alt jo hvidt her, med kun sjeldent sol. Det har været koldt, men i den senere Tid mest ret mildt, og endog en enkelt dag 1 gr. Varme. Jeg har en dejlig klæbestensovn i stuen og får nok af brænde, og er jeg ved stenene, så varmer jeg mig ved folkenes bål, og på vejen dertil er det så Tungt at gå i sneen, så sveden hagler af mig så fryse gjör jeg ikke. Ja nu en varm hilsen til Agnete og hele flokken, de store med de små. Og lev selv rigtig
-4-
vel.
Din broder
Niels Skovgaard