Menu

Skovgaard

1916-05-16

Recipient

Agnete Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 20

Brev nr. 21

Tirsdag den 16. Maj 1916

Kære Agnete

Tusind Tak for dit meget kærlige og søde Brev; det var en stor Glæde for mig at modtage det. Ja Tak jeg vil saa gerne komme en Dag og længes saa frygtelig meget efter at se Portraitet. Jeg skal nu helst til Byen i denne Uge alligevel, men da Elise endnu i Dag har været i Seng, vil jeg helst vente lidt og dog ikke saa længe som til Lørdag, da maaske Niels kommer her hjem igen – derfor har jeg tænkt mig Fredag, men passer den eder ikke helt, kan jeg ligesaa godt ordne mig til en anden. Men til at blive om Natten har jeg ingen Ro, derfor maa du ikke tænke derpaa, men det var sødt af dig, at du vilde have al den Besvær for min Skyld.

|Niels kom nu og mente dog maaske Lørdag kunde være ligesaa god for os som Fredag, nu maa du bestemme.|

-2-

Jeg fik ikke at vide om din Søster

|nej I kunde da ikke rejse fra hende Søndag om hun havde været hos eder, saa hun maa være i sit nye Hjem!|

var hos eder endnu, ellers har du da saa mange at tage dig af; maa jeg saa komme til Middag den Dag du bestemmer, saa rejser jeg altsaa 9.20.

Egentlig er det helt overdaadigt med et helt sort Besøg igen, jeg havde været saa glad ved blot et lille Rend midt paa Dagen. (Niels er dog maaske ikke saa meget at træffe i denne Uge hos eder midt paa Dagen, da det nu maaske vil gaa mest løs med Hesten; saa er jeg jo dobbelt glad, jeg maa komme til Aften hos eder).

Elines Brev er henrivende sødt, maa vi beholde det endnu et Par Dage, saa Børnene kan høre det. Hils Joakim og mest dig selv fra din heng.

Ingeborg

Undskyld Brevet blev saa grimt!

Facts

PDF
Letter

Mappe 20 nr. 21