1908-09-29

Mappe 44 brev 21A, 21Bog 21C
817 E. Pine Seattle

29 ende Sept. 1908
Min kjære gamle Broder! Nu vil jeg gjærne snakke lidt med Dig, fordi jeg har noget at bede Dig om. Du ved, jeg hader Amerika, det er meget godt at leve her nogle Arbejdsaar og man lærer uendeligt meget, som man har godt af. Men jeg vil nødig blive gammel herovre, og frem for alt jeg vil nødig at Aage skal leve sit Liv her og blive Amerikaner. Vi har i virkeligheden kun et Maal, en Tanke, som al vor Stræben gaar ud paa det er at faa arbejdet saa mange penge sammen, at vi kan blive i Stand til at klare os hjemme. Vi har det nu godt, rigeligt med Arbejde, og godt Arbejde, og selv om vore Indtægter endnu ikke er store, vi har jo kun haft Forretningen lidt over et halvt Aar, og der er jo altid meget at anskaffe fra først af, saa ser det dog lyst ud for os. Men alligevel er et en lang Vej at se frem paa, og jeg er ikke saa ung, saa det Liv som jeg nu fører, og som er nødvendigt her, det vil jeg næppe kunne udholde i saa forfærdelig lang en Aarrække, selv om jeg nu selv er forbavset over de Kræfter jeg har, og inderlig taknemmelig over mit gode Helbred.
-2-
Jeg vilde nu bede Dig om noget, som vilde give os et betydeligt Skub nærmere hjemad. Hjælp os til at løse Pengene i Overformynderiet og faa dem herover, hvor vi kan faa saa meget mere ud af dem; som de nu er anbragt er det jo i virkeligheden lig Nul de betyder. Pengeforholdene er ikke usikre her, tværtimod, og Sikkerheden hjemme er da ikke stor. Det er ikke vor Hensigt paa nogen Maade at spekulerer med dem, kun at faa noget tilfredsstillende ud af dem paa en fornuftig Maade. Jeg ved, Du vil blive forskrækket ved denne Tanke, men jeg vil bede Dig lægge mærke til, at saa længe vore Forhold var vanskelige, saa vi end til tider ikke al Tid kunde sige, at vi ikke kunde være mere mætte, saa skænkede vi det end ikke en Tanke at faa de Penge herover, først nu, da vi synes , vores Forhold er trykke ( saa trykke som noget paa Jorden kan være ) saa siger jeg Dig, vis mig den Tillid at stole, paa, at du trygt kan gjøre Dit for at lade os faa Pengene løste. Vi er virkelig nu voxne Folk, som udmærket godt kan passe paa vores Penge.
De Penge er jo i Virkeligheden Stole og Borde og Billeder, som det var Meningen, vi igjen skulde have fri Raadighed over, naar vi havde vist, at vi kunde staa paa egne Ben, og det synes jeg,
-3-
vi har Lov til at hævde, vi har bevist. Vi har klaret os igjennem aldeles fortvivlede Forhold og har hver en udmærket Stilling og Anseelse, som enhver herovrefra kan bevidne.
Jeg vil bede Dig overveje det i Dit Hjerte, og med Niels og Immanuel, andre kommer det ikke ved, og det er ikke et Forretningsspørgsmål, men en Sag mellem Søskende.
Alle andre kan det jo være saa revnende ligegyldigt, om vi er her eller der, og de vil derfor selvfølgelig sige: ” Naar Pengene er i Overformynderiet, saa lad dem endelig blive der” det er jo den letteste Måde at slippe fra det paa. Om man nu til Dags tør gaa ud fra, at det er det sikreste, det ved jeg ikke, efter de seneste Begivenheder, synes jeg ikke, man kan være sikker paa noget hjemme.
Ja, min kjære gamle Broder, tænk nu over det i Dit kjærlige Hjerte- jeg vilde blive meget bedrøvet, hvis Du sætter Dig derimod, Du kan ikke tænke, hvad hver Smule, der ligesom hjælper mod Hjemmet, er for os, og styrker og gjør det sa meget lettere at slide og stræbe.
Kjærligst
Søster

-4-

Afskrift. Ovengade o.V. 50
d.6-11-08
Kjære Hr. Joak. Skovgaard
Deres brev osv osv. ----------------------------------------Hvad selve sagen angaar, har jeg ved henvendelse til ”juridisk sagkyndige” bragt i erfaring, at det i hvert fald foreløbig ikke lader sig gøre at få Kapitalen ud af Overformynderiet. Det skal altid være meget vanskeligt, særligt når Kapitalen kun har stået der i kortere tid, og grunden til udtagelsen må være meget tvingende, hvad der jo ikke kan siges i nærværende tilfælde. Jeg har selv faaet brev fra Nicolai om samme sag og skriver snart til ham i den anledning. Hvad mon for øvrigt Direktør Hansen mener om sagen. Han har ligesom jeg generalfuldmagt fra Nicolai til at handle på hans vegne, og det er så vidt jeg ved ham, der har besørget indsættelsen af pengene i Overformynderiet. Han må også være den, der kender summens størrelse. Jeg kender den i hvert fald ikke.-------------------- Deres heng.I. Holthen
Skrive til C. at jeg ikke udviklede min mening om sagen, førend jeg havde modtaget hans brev

Kjære Cathrine!
Dit brev sendte jeg straks til Niels sammen med nogle af mine tanker om sagen, og fik så medfølgende svar fra ham. Derpå sendte jeg det til Immanuel Holten, uden at berøre mit standpunkt, kun bedende om hans mening, og fik da vedlagte svar. Derefter sendte jeg ham så mit syn på sagen. Du får altså hermed deres meninger, hvorudover jeg synes, jeg har lidet andet at sige end at jeg deler deres anskuelser. Husk på, det er den sidste hjælp I har, går den tabt, er I såre uheldigt stillet. Jeg talte med Mygind om Overformynderiet og han forsikrede, at frygten for at pengene ikke skulle være sikre der, var ganske uden grund, selv i krigstilfælde vil private penge ikke være udsatte. Dette er jo det civiliserede hjørne af verden, hvor staten ikke foregriber sig på privates penge. Hvad den stærkere vil have, foreskriver han i fredstraktater. Slå Dig nu til ro med, at I arbejder Eder fremad, og at I dog har noget- en god del- efter menneskelig beregning sikkert i ryggen herhjemme. Med Guds hjælp ses vi engang i en god stund.
Niels ved ikke, hvor meget der står i O. , Men selv om han vidste det, vilde han sikkert ikke fortælle mig.

Mappe 44 brev 21C

Kjære Hr! Hr. Holthen
Vedlagt et brev fra Cathrine, hvori hun ytrer et ønske og beder om vort minde, til at det opfyldes. Min broders mening har jeg [?] og modtaget hans svar, nu beder jeg Dem overveje sagen, og meddele mig Deres mening om den, at jeg til slut kan føje min til og sende hende dem alle.
Når jeg har fået oplyst, hvor meget Åge har stående i Overformynderiet (for det er på hans navn det står) og hvorvidt det der står i Overformynderiet er garanteret af Staten. Ønsker De at tale med mig, er jeg da i regelen hjemme efter 5 ½ , dog ikke på mandage og onsdage.
[?Joakim]

|18.000 i Overformynderiet|