Ca. 1890

Fremtiden Kjære Hr. G. Nu skal jeg opfylde mit löfte og foröve skriftlig at udtrykke mine tanker om den kirke vi håbe at få rejst. Först vil jeg dog sende et ja fra min kone og et ja fra min broder til at de vil med deres navne være med til at danne valgmenigheden nu, De ser vel nok Folketingsmand H. Holm så De kan underrette ham om det og han kan indföre deres navne på listen. Som sagt indtil omkring den 20de August kan jeg desværre meget dårligt tage til Kjöbenhavn for at være med til et möde, min broder kan vist bedre rejse en dags tid til byen inden den tid, og træde i mit sted, hvis det er nödvendigt. Mere end en dags tid kan jeg også dårligt ofre inden september og i september kan jeg slet ikke komme, om jeg efter bestemmelsen kommer til Norge. Forelöbig bliver der vel heller ikke andet som nödvendigt skal dröftes ed hvor stor kirken skal være, hvor dyr den må blive, og hvor mange siddepladser den skal have. Det kan jo alt sammen bestemmes ligesågodt uden som med min nærværelse.
Det der ligger mig på sinde ved De nok er, at det bliver så smukt en kirke som vi evner at bygge [Overstreget:og] {jeg tror der kan bygges en smuk kirke med små midler såvelsom en grim med store, hvorvel jeg nok ved, at det er lettere at bygge smukt når man ikke behöver at knibe på pengene.} Men straks vil jeg sige, at jeg tvivler på at nogen eneste arkitekt vil kunne bygge en kirke som helt tilfredsstiller alle. Jeg vil naturligvis kæmpe for, at vi får en kirke, som jeg synes er smuk, det jeg går ud fra, at i |vor| menighed har få eller ingen syslet mere med uddane sin skønhedssans end jeg og [Overstreget:deraf] jeg tror, at de som [Overstreget: ikke] har ofret lidet på at opdrage sin skønhedssans lettere böjer deres mening for den der i virkeligheden vilde komme det bedste resultat ud af det (jeg går jo udfra at alle ikke ser som jeg) jeg tror altså på, at om vi får en kirke, såskøn efter min smag som naturligt vil den bedre stå sin prøve gennem tiderne og efterhånden at flere og flere synes om den, ●2● Signor Viggo con moglie e figli stanno bene, vuol dire fra due settimane che non ho sentito nulla da loro, ma nesuno novitta e buon novitta. Che goia de rivedele |synorng| Ruth Sora a novembre, perche non dublito che ella signora viene piu bella.s
[Overstreget: buana, ër forsten cone [?] [?]]
,End om vi får en kirke, som jeg ikke synes om, jeg tror at, [Overstreget:jeg] de der ser som jeg vanskeligt nogen sinde vil blive tilfreds med den. Det værre langt fra mig, at [Overstreget:[?]] tro mig ufejlbar, men når jeg på dette punkt nærer så brændende önsker om at få kirken efter mit hoved så tror jeg også på, at min mening bör have vægt og jeg tror [Overstreget: også] forresten også, at mange vil dele mit syn på kirkebygningen.|Begyndelse|
Jeg er så inderlig glad over at være kommet i udvalget, for så kan jeg muligvis få nogen indflydelse på kirkebygningen, gid vi må få held [Overstreget: noget godt ud af de] til at bygge en |efter vore evner| smuk kirke for det er min mening, Jeg som hele mit liv har stræbt at udvikle min skönhedssans har sikkert mere end de fleste måttet lide under |at se| alle de grimme bygninger som hver dag rejser sig i Kjöbenhavn og [Overstreget:alle] de gode gamle [Overstreget:som] blive ödelagt. (Skimmelmands falder [?] og nu springvandet på gammeltorv) Man får dog efterhånden hård hud og söger at glemme sligt, men [Overstreget:hvis] når vi nu selv skal til det. og De ved jeg föler mig så inderlig knyttet til Grundtvigs menighed så jeg endogså regner mine aner i den, så kan De nok forstå, hvor meget det optager mig, om de midler vi ofrer på bygningen af den synlige kirke bliver |vel| anvendte og |ikke| lige ud af den almindelige landevej |som jeg| synes går fra det grimme til det nette, kun sjældent når der ud til det skönne. Her hvor min kristne og kunstneriske trang mödes er der et brændpunkt, hvor jeg vil gjöre alt hvad jeg formår, for at nå det vi kan.
Jeg vil gjöre alt hvad jeg formår, for at nå så vidt vi kan.
Der er måske dem som mener at den synlige kirkes skönhed kommer det ikke an på, ja måske endog, at det tager tankerne for meget |fra himlen|, om vi her få rejst en bygning det vil være en nydelse at se på, jeg [Overstreget:tror] |mener| nu noget ganske andet. Det ligger mig mere og mere på sinde, om jeg i min kunst kan vise at jeg er kristen, jeg tror det har noget at sige, og i sammenhæng dermed tror jeg også, at det har noget at sige, om en kristen ikke står tilbage for de vantro, lige så lidt i kunst som i digtning eller hvad som helst ypperligt her i verden. Da Grundtvig indtog Danmark
●3●
[Brev 4b]
Tro mig, hans [Overstreget:salmek] digtekunst var ham en god stötte og vældigt våben, og er det ikke nu, da de vantro tæller de störste digtere og bedste kunstnere, at de er som ved at overflöje os. Jeg er så vis på, at ihvormed at ordet er det der vægtes mest og gjör udslaget, så står det dog i forbindelse med al anden virken fremad mod det gode og skönne, selv om midlerne er rent af denne verden, så hvor |menneske|ånden i sine forskellige former går frem, der river den med sig, og [Overstreget:falder] for hver [Overstreget:ene] form [Overstreget:som modstanderen til [?] sig [?] det rives mennesker fra for at følge, hvor] hvor menneskeånden går på egen hånd, der river den også folk med sig, derfor tror jeg på, at det er godt, når menneskeånden står i forbund med helligånden. Vel er kunsten ikke kristendom, og de kunstnere jeg sætter höjst |de gamle| (grækerne) ikke kristne, men de var mennesker, förte særlig menneskets sag, og Grundtvig har da kæmpet godt nok for det menneskelige. At han ikke [?bröd] [?sig] [?om] [?kunst], var slet og ret en [Overstreget:fejl] |(mangel)| i hans öjne, digtekunsten vragede han ikke.
Kaldte han kunsten for öjenslyst, så indrömmer jeg villigt, at megen kunst |kan| være det, men jeg ved også hvor megen, jeg kan næsten sige kristelig glæde jeg har haft af min altertavle til Mandö kirke, jeg ved at Gud har sendt mig den glæde, for jeg har gjort mig al umage for at arbejde i hans navn og til hans ære. De ved at min broder arbejder på tegninger til kirken hvori hovedtankerne er så skönne og så passende synes jeg så de må vist [Overstreget:falde i] glæde alle |i menigheden så de kan slutte sig om dem.| Om det dermed lykkes ham at fastholde [Overstreget:alle] disse grundtanker, når de skal gjöres til praktisk og helst meget praktisk overkommelig virkelighed [Overstreget:vil] vil tiden vise, men indtil videre ser jeg ikke rettere, end at hans arbejde er noget af det förste, der må tages under overvejelse, både fordi han er kunstner, fordi han hörer til menigheden, og fordi han har fået disse grundideer at gå ud fra, nemlig om muligt at forene korset og 7tallet i kirkens konstruktion, så det meste lys der kommer ind i kirken falder fra et korsformet vindue midt i taget, og dette bæres af 7 söjler hvorfra atter hovedbelysningen udgår, når kirken skal oplyses, så [Overstreget: den] på en måde hele bygning bliver en 7armet lysestage.