Menu

Skovgaard

1919-05-02

Sender

Johan Møller

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Hadsten d. 2 Maj 1919
Højtærede Hr. Professor!

Jeg beder Professoren undskylde, at jeg først nu – c 3 Maaneder efter – svarer på Professorens Brev; forskellige Udvalgsmøder og megen sygdom har været Aarsagen. Vi ere komne til det resultat, at vi foreløbig ikke kan magte den finansielle side af Sagen, men vi vil overordentlig nødig gaa Glip af den eventuelle Mulighed, at Professoren vil overtage den kunstneriske Udsmukning af Alternischen. Vi anmoder derfor om, at vor ”Bestilling” maa faa Plads, som om den allerede var givet nu, og agter saa efter Kirkens Opførelse (den skal være færdig August i Aar) at søge rejst de nødvendige Midler til at føre Sagen igennem, idet vi er rede til at vente til Professoren faar Tid og haaber, at De vil overveje Sagen. Imidlertid kan Alternischen jo ikke godt staa bar i en 3-4 Aar, og man ●2● nødes jo til foreløbig at give den en eller ”Iklædning”; det var vel ikke muligt, at Professoren kunde give en Vejledning i saa henseende,| for ikke nu at virke forstyrende for Fremtiden| idet jeg skal tilføje – som i mit første brev – at Tegningerne staar til Disposition hos Professor Kampmann.
Deres ærbødige
Johan Møller

[Joakim Skovgaards notat på brevet:]
|Sat paa expektancekvoten.|

●3●H. Kampmann Harsdorftov 3 Lige overfor Emilivej

også om Burdolfi og hvad:
telefon – central 8211

Facts

PDF
Letter
Hadsten

Mappe 97 nr. 2