1860-07-09

Søndag

Min søde Mand!

Det var da godt, at der kom Brev i dag, for jag længtes saa meget saa meget-

Men Dine breve er saa korte, det er bare én eneste lille Mundfuld, og jeg var saa sulten.

Denne Gang bliver vist ogsaa kun lille, men Du har da ogsaa faaet saa mange, saa Du maaske siger det halve kunde være nok. Jeg skriver egentlig fordi jeg inden vi tager herfra, maa have at vide, om Din Søster ikke har faaet mit Brev, jeg kan ikke begribe at jeg slet ikke høre fra hende. Jeg bad hende deri sende mig Joakims Galoscher og en Badehætte til mig, som Rikke kunde kjøbe. Jeg savner begge Dele grumme meget men nu

-2-

kan Du maaske besørge det ud til mig, inden vi reiser videre.

Hvis Brevet er gaaet tabt, er det meget kjedeligt, for det indeholdt en lang vidtløftig Udvikling af Frøken Bøghs Spørgsmaalet; og jeg troer jeg havde faaet Held til at fremstille det klart og godt.

Har hun faaet det, saa kan Du sige, hun fortjente - osv. Hvis hun ikke var vor egen Faster saa saae det galt ud for hende.

Niels har endeligt faaet et Navn til Joakim Job! (kort udtalt). Job er i Vandet i dette Øieblik med Christian; igaar skreg han, men i dag gik han fornøjet dertil, nu skal vi se om Ællingerne har virket.

Han længes meget efter Fader, siger han; og Niels siger ” Saer” med megen varme; naar Du kommer skal han raabe ” Saer” og staae paa eet Ben; det gaar især fortræffeligt naar han ligger paa

[overstreget: begge] paa Gulvet, saa kommer begge Been i Veiret.

Jeg trænger saadan til at snakke med Dig, saa jeg kund. Smører det ene Stykke Papir til efter det Andet.

Lad Rikke ret give Dig Jordbær, det har Du godt af.

Nu vil jeg da haabe der kommer forsvarlige Jernstænger og Skodder i det nye Hus.

Det var da godt vi fik Freund derhen.

I dag skal vi igjen have Fremmede, det er morsomt med Onkel, der ellers ingen vil se, naar Tante er borte, han gjør det ene Selskab efter det andet. Han er nu bedre, men det har været en ængstlig Tid med ham.

Din G.