1886-08-05

Mappe 17
Brev nr 54
Civita d’Antino vor 4 måneders bryllupsdag 1886
5 Aug

Kjære Onkel!
Tak for Dit kjærlige brev og Din umage for som sædvanlig at hjælpe mig lige så hurtigt som jeg kommer i fedtefadet. At Du har været dårlig, gjör mig ondt at höre, men jeg stoler på, at Du nu er hel rask.
Hvad regnskabet angår, så måtte jeg jo skrive Nannys sammen med mit, da hun såvelsom jeg trængte til at få pengene netop her, eftersom vi begge havde tomme lommer, og her ingen bank er. At Du betaler hendes rejse frem og tilbage, havde jeg fuldt vel forstået, ja så vel, så jeg endogså trode Du betalte hendes ophold her. Det samme havde hun forstået, det vil sige, förend hun kom her ned, havde hun ikke skænket opholdet en tanke, men hun sagde straks, da vi talte om alle mine udgifter, at Du betalte alt, og gentog det, da spörgsmålet om hendes kost og logi kom på bane. Alt dette siger jeg kun, for at vi kan være ganske klare på forholdet kjære
-2-
Onkel. Jeg er så glad ved at Fröken Bech er kommen, og takker Dig alle dage så meget, for Du sendte hende, og så er jeg vis på, at selv om det kommer til at knibe lidt for os, på grund af hele denne historie, vil vi med Guds hjælp komme godt nok igennem det. Det er vist helt sundt at mærke, at selv om vi sidder bedre i det, en de fleste kunstnere i disse tider, vi så dog selv også går på en ikke alletider lige magelig vej. Denne lille sum, som det her drejer sig om, gjör jo desuden hverken fra eller til, og jeg er alletider glad, når jeg bare föler, at Du synes, jeg ikke bruger for mange penge. Sælger jeg mine billeder her fra, så bliver Nanny desuden til meget större indtægt end udgift, da det er hendes og Din skyld, jeg har kunnet male, og det skal I igen og igen have tak for. Den 7de. Nu, jeg sætter mig til at forsætte dette brev, falder det mig ind, hvad jeg nu så sikkert tror, at
-3-
det er kun en Guds velsignelse over os, at pungen er bleven noget slunken, det er så visseligt bedre at begynde at holde hus med en fornemmelse, at vi er småfolk; når vi ellers hver dag gik og så på alle de dejlige brudegaver, klaveret og det alt sammen, kunde vi let bilde os ind, at vi kunde leve flot, og så var det dog kedeligt, om det sidenhen skulde blive nödvendigt at slå af, nej det er meget bedre at udvide sig med tiden, om vi får lykke til det.
Men nu skulde Du have et par ord om min bjærgtur med de adelige forleden. Om morgenen kl. 6 steg vi til hest, forrest red Don Enrigo så jeg så en præst på et æsel, så Don Andrea som ikke er nogen Ferrante og ikke her fra byen, på et lille æsel, og til slut Don Filipo. Fra den höje hest, var bjærgene meget stejlere at se ned ad, syntes jeg, men på den höje hest kommer man rigtignok lettere op ad dem, end på sine egne [ ] skinnebener, Da vi nåde op til söen modtoges vi af
-4-
fem fiskere, som lavede garnene til, da de var færdige dermed, drog de våd flere gange, den förste gang fangedes der 19 fisk, senere 6 á 4 á 2 eller slet ingen, og fiskene er ikke större end omtrent som sild, så de sagde at udbyttet i den retning var ringe. Men i andre måder fik vi glæder nok, der var så frisk og skönt deroppe, til den ene side lå monte Cantaro lige over for os på den anden side Siri, det er den höjeste top i den kæde, fra der kan man se Peterskuppelen. På den anden side tabte bjærgene sig i finere og finere blåt, for det yderste sagde de man kunde se ilden på Vesuv om natten. Ved middagstid lavede fiskerne os den herligste fiskesuppe, af en del af de fangede fisk, som kom hele i gryden, så hver fik sin, og så var der også brödterninger, lög, pomidoro og andet godt i suppen. Under måltidet kom et gedekid (der var masser af geder, köer og får oppe at drikke af söen) hen og bad om bröd, jeg gav det med hånden og lokkede det til sidst op på mit sköd og derfra på bordet, som bestod af et underlag af stene og hvad ved jeg og et overlag af en dug, men så blev det rystet bort. Jeg drog hjem förend de andre, dels for at kunne gjöre det til fods for lettere at kunne plukke tidsler til Agnete. |Hun blev så glad for de pragtfulde tidsler, og vi begge så lykkelige ved at genses, kun skade hun vel aldrig får bjærgene at se ordentlig ovenfra.|
Hils Faster så mange gange og Tante Ane og om Du ser Tante Gie, Din hengivne Joakim, Agnete og Nanny hilser mange gange.