1886-07-26

Mappe 17
Brev nr 49
26 juli 1886

Du kjærlige Onkel!
Nu kan jeg med mere ro end i morges sige Dig besked. Det er den 25 i dag, men jeg overskriver brevet den 26. for at Du kan vide det er det mit telegram sigter til og det kommer dog först afsted i morgen den 26.de. Endnu engang min inderligste tak for Dit magelöse tilbud. Jeg tror dog ikke det er værd at jeg modtager det, for jeg synes det må være alt for farligt for en dansk, at rejse lige lukt ned i sydens varme, vedkommende kunde gærne blive lige så syg som Agnete inden hun eller han nåde her til os. Jeg tror det er bedre at beholde vor gode nonne lige så langt hen i reconvalecensen, som vi har brug for hende, det går nok, for Agnete har jo mindre og mindre nödig nogen dansk, alt eftersom hun kommer sig bedre. De sidste dage er hun gået
-2-
fremad, så bliver det sådan ved nogle dage, tör vi nok regne faren for overstået. Det er en fryd uden lige hvergang jeg ser endnu et kendetegn til på at Agnete er ved at komme sig, da feberen, nej ikke feberen, for den var netop borte, nej da termometeret i dag var så lavt nede som det endnu ikke har været, hu hej, hvor hjertet hoppede. Vi må være forberedte på, at det kan gå nedadbakke igen, men lad os med tillid tro på god fremgang nu og til hun kommer sig, jeg tror nu sådan på det. Selv om alt går vel, vil Agnete næppe være rask för i slutningen af September, men det passer os brillant, så havde vil alligevel tænkt at tage lidt til Capri, og söluften der vil nok styrke hende, luftforandring gjör jo så godt. Når Agnete virkelig begynder at komme sig, kan det dog gærne være jeg må se at få endnu en nonne fra Rom, for at de kan skiftes til at våge om natten og passe hende om dagen for det går ikke an, at jeg bruger min Tid til
-3-
at passe Agnete, når hun er uden fare, jeg må så til at male. Jeg har motiver, som intereserer mig meget, men jeg kan ikke male og pleje syge på en gang. Et par timer om dagen kan jeg nok være hos Agnete, og dog male, men heller ikke mere. Synes Du ikke, at jeg hellere må spendere en nonne endnu en månedstid eller så. End gå og pleje Agnete? Jeg tror jeg må regne nonnen til 5 frank om dögnet, og rejsen frem og tilbage er vel en 45 frank. Det kan jo godt være, at det kun bliver 2 á 3 uger jeg behöver to nonner, dvs i den tid der er tale om nattevågen. – så nu synes jeg hendes mave ter sig så gal igen, det er dog rædsomt, og hvor det er svært at have med en at gjöre, som taler så tovligt, ikke kan svare en om hun skal på stikbækkenet eller eje, tror hun ligger på det og laver så i lagnerne. Ja nonnen er endnu dyrere, for hun skal jo også have for föde her, men det er lige meget, nu er det bleven aften og jeg har slidt sådan i det i dag, jeg har vist kun sovet 4 timer ordentlige dette dögn, jeg kan snart ikke
-4-
mere, ja jeg kan ikke engang nu altid tale så blidt til Agnete, som jeg burde, det er grueligt anstrængende at have med et menneske at gjöre, som taler vildt. Nu har jeg bestemt at skrive efter en nonne endnu, for hende vi har er snart udslit også, vi må have hjælp. Desværre at vi ikke har en dansk talende hjælper, men det kan vi ikke få. Det gjör nu heller ikke sagen bedre, at Agnete ikke har det så godt i aften, som imorges, dagen begyndte så magelöst. Men aftnerne er altid den værste tid, jeg håber der er intet i vejen.

Hils alle hjærteligt især Faster
Din Joakim Skovgaard

Morgen den 26. Professor Lange lover per telegram en hjælper. Vedkommende tager jeg imod med åbne arme, send ham eller hende snarest og telegrafer mig vedkommendes navn, at jeg til Rom kan skrive poste restante med oplysning om den sidste del af rejsen.
Ved ikke om Agnete er bedre – Tror det næppe