1881-05-03

Mappe 18 nr. 5 og 5a

Sæbygård den 18 3. Mai 81

Kjære Joakim!

Tak for Dit brev, som nu har ligget og ventet på svar i en tid som det er svimlende at tænke på. Som Du ser er jeg på Sæbygård, jeg kom i går; idag regner det, og derfor ser jeg nu at klare min gæld. I København havde jeg nu for resten så gruelig travlt, jeg sad malede og malede på mit aftenbillede, men det blev aligevel slet ikke færdigt, og den sidste dag jeg malede på det, opdagede jeg til min store sorg, at det var blevet temmelig sort.

Caroline Jensen skal have bryllup i den første uge af Juli, vi må ganske bestemt (jeg har talt med faster derom) give en brudegave; det var jo bedst om vi slog os sammen, synes jeg; om at lave |male| noget kan der for mit vedkommende aldeles ikke være tale, og jeg bilder mig ind at Du heller ikke gærne vil i lav med det, det behøver vist heller ikke at være så storartet.

Ser Du nu havde jeg regnet ud, at Du så rart kunde hitte noget

|Det var dog en aldeles dejlig tur fra Jyderup og hertil, men Du har jo været ved Dönnerup, og det er jo der i egnen, ved Bromølle X

-2-

|X har Du vel ikke været, der var brilliant|

i den herlige stad Paris, så kan Du også få en brilliant lejlighed til en gang at tilfredsstille Din købelyst, der jo, hvis man skal tro Dine breve, sætter Dig i store fristelser. Du kan jo nok indse, at jeg her ude på Sæbygaard ikke kan tage mig af den sag, derfor beder jeg Dig derom, det vil såmænd også interesere hende meget mere, når det er købt i Paris, end når det er fra København. Vær nu rar og klar de ærter efter bedste evne, jeg giver Dig komplet frie hænder. Det er jo igrunden dumt, nu, så længe efter at Dit brev er skrevet,

at tale mere om fåreklipningen og franskeriet, men jeg kan ikke lade være, jeg er nemlig i vinter næsten kommet mere for bort fra dette, end jeg tidligere var, og Dit billede gav unegtelig også et puf i den retning; Jeg synes nemlig at der gjalt om det, det samme som der gjælder om det meste af hvad de franskpåvirkede danske maler,

-3-

og det er, at det ser ud som om der var |bliver| stræbt nok så meget efter at ligne den eller den, eller om man vil de eller de for dygtige franske malere, |som| efter at ligne naturen, og det er så harmeligt; for selv om franskmændene ligne naturen meget, så bliver dette dog kunst på anden hånd, og den er, selv dygtig udført, temmelig interesseløst. Du slår flere gange på, at der er ting i Din første fåreklipning, som er dårligere eller ligeså gale, for eksempel træerne, som i Din sidste, det har Du naturligvis, på en vis måde også ret i;X |Du ved også, at jeg aldrig har syntes om træerne|, men de var ikke rå, og man følte, at når de ikke var bleven bedre, så var det fordi, Du ikke havde kunnet magte dem; i det sidste er det ligesom der var opgivet, at få noget rigtig godt og kønt ud af det, og kun lagt an på smældet. Det er egentlig lidt pretangsjøst? (dette er vist forfærdeligt stavet), og det var der ikke spor af i det første, ikke det mindste, og det ærgrer (at det er i det sidste, og ikke at det manglede i det første).

-4-

Du skriver: ”Du har megen ret i at luften er rå, men mig morede denne behandling mere end den afglattede oliefarve jeg tidligere har villet kalde skyer”, dette synes jeg er en forfærdelig sætning, dersom Du virkelig mener det, men det tror jeg nu ikke Du gjør, for deri synes jeg er udtalt en så løsagtig kunstanskuelse, en foragt for vederhæftighed og ærlig stræben; Du siger dermed, at da Din tidligere besværlige måde, i hvilken Du gjorde Dig umage, endnu ikke har ført til noget godt resultat, så er det for kedeligt at blive ved, til Du har overvundet det glatte, og kan få det til at ligne virkelig luft, Du vil hellere, det er morsommere, (NB for det går lettere) lave noget genialt svineri; det gjør jo aldeles ingen ting at det er råt, men er det glat , er|1| det|2| komplet forkasteligt. Dette, som jeg |finder| står i den siterede sætning, er det samme som jeg synes billedet sagde, men jeg kan ikke hverken tro at Du mener sætningen eller billedet, dertil har Du skam før arbejdet for oprigtigt. Det var morsomt om vi kunde træffes i Kjøbenhavn, men det er vel næppe rimeligt, da jeg vist næppe bliver

-5-

[Mappe 18 nr. 5a]

så tidligt færdig her, som |det lader til| Du tænker på at komme til København. Følges Du med Viggo Pedersen? Du tager vel til Sverrig så snart Du kommer hjem? Dersom Du rejser fra København inden jeg kommer dertil, så må Du endelig lægge, hvad Du har malt i Paris, sådan at jeg kan få fat i det, Du kan jo nok begribe at jeg er spændt på Daniel. Hør! hvor fru Anker dog er flink, hendes lille billede, som der er en tegning af i kataloget, er dog ganske yndigt; men hun har nu lært grumme meget af Johansen, dog ligner dette billede ham ikke slet så meget, som den pastel i julen og et andet |på udstillingen|, der for resten er mindre godt i sammenligning med de andre.

Din tegning til Kunstforeningen er ikke kommet, så den må velsagtens være gået tabt.

Jeg måtte tage 200 kr. hos dig, og ligdan hos mig selv, og lægge til Huset, da dets beholdning ikke kunde holde ud til flyttedag. Onkel Kristian gav mig til Dig 9 kr i rente, dem brugte jeg til at betale Din skattebillet, der akurat lød på 9 k, med. Bejsel bad mig sælge Sandbergs franske

-6-

læsebog, til en af hans elever, da den er udsolgt; det gjorde jeg for 50 Øre, jeg viste ikke, hvad jeg skulde forlange, og han vilde have, at jeg skulde sige prisen; den var jo ikke pæn, men dersom du synes det var for lidt, så skal jeg betale dig noget, for den tid jeg har brugt den; Du brød Dig vel ikke om at beholde den, så du er vel ikke ked af det, jeg måtte jo handle på egen hånd. De 50 Øre ligger i husets pengekasse. Den sedel Du gav mig ved afrejsen, fandt jeg forleden, efter lang tids forsvinden, og så da, at der var et par ting jeg ikke har besørget, [?Doberh] har jeg ikke betalt, men derimod ladet ham gøre lidt mere arbejde, og forgylderen har jeg vist ikke heller betalt, jeg kan skam ikke huske det, men nogen regning fra ham kan jeg ikke finde, så jeg har vel sagtens ikke, dog er det måske ikke hvert at Du gjør det, for regningen kunde jo muligvis ligge hos mig selv, der har jeg ikke set efter; det vil sige Du skal ikke bede ham om regning, kommer han derimod selv og presenterer den, så er det jo nok rigtigt. Niels.

I kanten af brevet står: Blindrammen til fåreklipningen har jeg betalt, den skylder Du mig for, men jeg kan ikke huske hvor meget det var, jeg er et fæ.